Nyheder1. marts 2017

Casper åbner ny natklub

Vil have gæster med penge og god smag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/capper_0.jpg
 Foto: All Over Press)
Efter at have lukket natklubben 'Klub Bisou' i februar er Casper Christensen nu klar med et nyt tilbud til det københavnske publikum. Det er natklubben 'At Dolores', der åbner i Lille Kongensgade 16, hvor 'Klub Bisou' tidligere holdt til.
Hvor gæsterne på 'Klub Bisou' tilhørte den yngre del af gå-i-byen-folket, satser man markant anderledes på 'At Dolores'.
Her er der en nedre aldersgrænse på 27 år. - Men derfor behøver det ikke være kedeligt. 27+-gæster kan også feste som 18-årige – bare med penge og god smag, siger Casper Christensen til Euroman.
Hedengangne 'Klub Bisou' blev aldrig et sted, hvor Casper Christensen og hans forretningspartnere selv gad gå i byen, og det var i sidste ende med til at skubbe til beslutningen om at afvikle klubben. - De andre drenge og jeg laver de her klubber, fordi vi synes, at det er skide sjovt. Og det var det her bare ikke til sidst. Det blev lidt for ungt, sagde Casper Christensen til BT om lukningen af 'Klub Bisou'. 'At Dolores' åbner fredag den 24. marts.
Også Simon Frank og Simon Lennet, der sammen med Casper Christensen stod bag 'Sunday Club', er medstiftere af 'At Dolores'. Ud over de tre tæller investorkredsen to anonyme navne, der af Euroman betegnes som prominente navne fra henholdsvis den danske underholdnings- og erhvervsbranche. Hvis du vil gøre dig håb om at komme ind på den nye klub kan du allerede nu søge om medlemskab på at-dolores.com.

Sponsoreret indhold