Nyheder15. januar 2017

Carsten Bjørnlund: Udlandet kalder

Den 43-årige skuespiller fra ”Arvingerne” håber på at nyde godt af seriens succes i udlandet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/carsten-bjoernlund1_81.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Det er ikke kun i Danmark, at ”Arvingerne” tryllebinder seerne. Udlandet har også fået øjnene op for DR-succesen.

Den er er solgt til mere end 40 lande, og det giver nye muligheder for skuespillerne.

– Jeg er begyndt at mærke interesse fra forskellige steder, og jeg håber, det bærer frugt, siger Carsten Bjørnlund.

Og skuespilleren har ikke noget problem med at gøre karriere uden for Danmark, men han har dog nogle forbehold.

– Jeg vil gerne til udlandet, så længe opgaven er fed, og det kan hænge sammen. Jeg vil ikke af sted for enhver pris, det skal være en opgave, jeg kan se mig selv i, fortsætter han.

Privat blev Bjørnlund for tre måneder siden far til en datter sammen med sin kæreste, Christine Fals, og fra et tidligere ægteskab har han to sønner på 13 og otte år samt en bonusdatter på otte år.

Derfor skal udlandsplanerne også passe ind i familiens liv.

– Det vil være et logistisk stykke arbejde, hvis jeg skal til udlandet. Min kæreste er designer, så hun kunne i princippet tage med, siger den 43-årige. Det skal også passe med mine sønner og tidligere samlever, hvis det skal gå op, fortæller Carsten Bjørnlund, der ikke har nogle konkrete tilbud endnu.

Carsten Bjørnlund er lige nu aktuel i tredje sæson af DR1-serien "Arvingerne".

Sponsoreret indhold