Nyheder12. februar 2015

Carl-Mar Møller: ”Fifty Shades” tiltrækker én slags kvinder

Blev du som kvinde bjergtaget af ”Fifty Shades of Grey”-universet i biografens mørke? Så kan terapeuten Carl-Mar Møller måske fortælle, hvilken type du er
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/c9924e6779e14b8d9df04e6db40584fc.jpg
 Foto: Dan Mariegaard



Filmatiseringen af Christian Greys forførelse af Anastasia Steele ind i sit S/M-eventyr har netop haft premiere i de danske biografer.

Parterapeut og sexolog Carl-Mar Møller kommer med et bud på, hvorfor nogle kvinder drages af den verden.

LÆS OGSÅ: Vildt billetsalg til "Fifty Shades of Grey" på blot én dag

- En film som "Fifty Shades" er mere til kvinder, end den er til mænd. Det er et kvindeunivers, hvor det handler om meget andet end sex. Der er selvfølgelig sex med, men det handler faktisk om så meget andet, nemlig om alt det, der ligger før sex, som flirten, bekræftelsen, romantikken og eventyret, siger Carl-Mar Møller til SE og HØR.

Han mener, at nogle kvinder går og har en kedelig og grå hverdag, hvor de savner noget spænding og romantik på en lidt forbudt og uforpligtende måde, som de ikke kan finde i dagligdagen.

Men den slags kan de finde i "Fifty Shades of Grey", og specielt én slags kvinder bliver tiltrukket af Grey og Steeles-verden.

LÆS OGSÅ: Det vidste du ikke om "Fifty Shades"

- "Fifty Shades" er til mere intelligente kvinder, der har en uddannelse og gang i karrieren. De har ambitioner og klarer sig godt i livet. De drømmer sig væk til det her univers, som de savner i deres eget privatliv, forklarer Carl-Mar Møller.

Han siger også, at den her slags film henvender sig til det avancerede følelsesliv, mens pornofilm hører mere til mænds tankegang.

- Porno aktiverer det primitive følelsesliv, det henvender sig til mænd, mens "Fifty Shades" skaber kontakt til det intellektuelle og følelsesmæssige, siger Carl-Mar Møller.

LÆS OGSÅ: "Fifty Shades of Grey" - Nu som Lego

Han mener faktisk, at porno langsom vil sakke bagud og blive overtaget af film som "Fifty Shades", der har mere indhold end fx pornofilm.

Har du endnu ikke fået set den meget omtalte "Fifty Shades of Grey" film, kan du stadig nå at fange den i en biograf nær dig.

Hvis du savner inspiration, kan du tjekke en trailer til filmen ud her:


Sponsoreret indhold