Nyheder28. april 2022

Britisk politiker anklaget for at se porno på telefonen i parlamentet

En britisk politiker har angiveligt haft det lidt for hyggeligt ved flere lejligheder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/cewitness096401.jpg
 Foto: MEGA

En mandlig, britisk politiker havde svært ved at styre sine lyster inden fyraften.

I hvert fald bliver politikeren fra Conservative Party beskyldt for at have set porno på sin telefon under en debat, der involverede mange andre politikere, i House of Commons.

Det skriver det britiske medie Metro.

House of Communs (Underhuset på dansk, red.) danner sammen med House of Lords (Overhuset på dansk, red.) det britiske parlament, og det er altså til en debat i førstnævnte, at politikeren måske har kedet sig nok til at starte voksenvideoerne på telefonen.

Politikeren sidder ifølge Metro på forreste række til debatterne, og der er altså flere af hans partifæller på de øvrige rækker, der flere gange har set ham se videoer, der nok ikke er passende for stedet.

En har ifølge The Times set ham se porno flere gange – både under debatter i House of Commons og under møder i komitéer.

En anden har set det og forsøgt at tage et billede som bevis, men det er ikke lykkedes.

Det har dog ikke stoppet Conservative Party i at gå ind i sagen, hvor flere kvindelige politikere på et hastemøde tirsdag aften også fortalte, hvordan de havde oplevet om sexisme og krænkelser i House of Commons.

Den tidligere premierminister Theresa May var blandt tilhørende på møde, og ifølge britiske medier sad hun og lyttede til historierne med lyn og torden i øjnene.

– Det var som et blodbad. Alle delte forfærdelige historier, om hvad mandlige politikere har udsat dem for i Commons (House of Commons, red.), siger en unavngiven politiker.

Conservative Partys gruppeformand, Chris Heaton-Harris, har i en udtalelse fortalt, at man også undersøger anklagerne om en mandlig partifælle, der har set porno i House of Commons.

– Gruppeformanden ser på sagen. Denne opførsel er helt uacceptabel, og det vil få konsekvenser, står der i udtalelsen.

Sponsoreret indhold