Nyheder1. september 2016

Børnepsykolog om nyt TV-program: Usmageligt

Børn skal ikke blande sig i mors kærlighedsliv, lyder kritikken
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/en-kaereste-til-mor-linda-.jpg
 Foto: Discovery Networks

I det nye Kanal4-program ”En kæreste til mor”, der havde premiere i mandags prøver børn at finde en kæreste til deres mor. Det er slet ikke noget, børn skal blande sig i, mener børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

- Hvis mor skal have fundet sig en partner, så skal børnene slet ikke blande sig i det. At lave et program, hvor et barn på ni år skal vælge en kæreste til mor er meget usmageligt, siger hun til BT.

Kanal4 tager kritikken med ophøjet ro.

- Jeg er helt enig med hende i, at det ville være et for stort ansvar, hvis de skulle bestemme, hvem deres forældre skal være kærester med. Men det her er en leg, vi leger med børnene, som de også synes er sjov, siger Maiken Wexø, programchef hos Discovery Networks.

Sponsoreret indhold