Nyheder21. februar 2016

"Bøffen" til SE og HØR: Jeg har haft et fantastisk skægt liv

SE og HØR besøgte afdøde Ove Verner Hansen i 2012. Her er hele interviewet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ove-verner-hansen-skaal.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Skuespilleren Ove Verner Hansen, kendt som "Bøffen" i "Olsen Banden" døde lørdag. SE og HØR besøgte ham i 2012. Herunder er hele interviewet fra dengang.

Han blev kåret til at være Danmarks bedste filmskurk, da han i sin tid spillede “Bøffen”i Olsen-banden-filmene. Her husker man ham som den skulende tyksak med lædervesten, kasketten og militærstøvlerne, som gang på gang prøver at tage livet af Egon Olsen. Men der er nu ikke meget skurk over den snart 80-årige skuespiller og kongelige operasangerOve Verner Hansen, som han sidder over en bid mad og en dram på Grønnehave Bodega i Helsingør – kun et stenkast fra, hvor han bor sammen med sin hustru gennem 52 år, Birthe.
– Det kan måske godt være, atjeg er ved at være gammel. Men jeg kan stadig gøre indtryk på damerne – når bare de altså er i 90-års-alderen, griner han med et lunt glimt i øjnene.
Har tabt 40 kilo – Hvorfor jeg oftest har spillet skurkeroller? Tja, det er nok, fordi jeg aldrig har lignet en skurk. Jeg har jo altid været en stor, stærk og flot mand – synes jeg i hvert fald selv ... Nej, jeg aner det faktisk ikke. Men jeg har jo altid været en sympatisk skurk, som ikke slår nogen ihjel. Nå, måske har det alligevel noget med mit udseende at gøre, smiler “Bøffen”, som har smidt 40 kilo de sidste fire et halvt år. Ikke på grund af sygdom, men helt frivilligt. Nu vejer han103 kilo.

– Netop fordi jeg ikke har været skurkagtig, forstod min gamle mor aldrig, at jeg spillede de roller. “Jamen du, som altid har været en sød, artig og blid dreng, der endda har sunget i kirkekor”,sagde hun altid til mig, selv om jeg forklarede hende, at det jo bare drejede sig komedie. Men det var da en stor cadeau, da jeg blev kåret som den bedste skurk i dansk film. Jeg savner sgu alle de glade gutter, jeg spillede sammen med dengang. Det var dejlige tider. Desværre er de fleste efterhånden døde, siger han med et eftertænksomt blik.

Skægt liv Den sidste tid har ikke været lutter lagkage for den madgladeOve Verner Hansen. Hanhar gennemgået en alvorlig ogkrævende hjerteoperation.
– Det gik heldigvis godt. Denoperation føltes som at blive kørt over af en traktor. Jeg har fået en ny aortaklap i hjertet. Den gamle var slidt ned.Det var virkelig en hård omgang at komme igennem. Og jeg fik at vide, at det var i sidste øjeblik.Jeg har stor beundring for lægerne. Det var fantastisk, at dekunne hjælpe mig. Jeg er stadig frisk i hovedet.Det er vigtigt, når man bliver gammel. Men jeg var nu noget bange, lige efter jeg var blevet opereret. Under narkosen havdejeg mistet noget af hukommelsen. Den er gudskelov kommet tilbage, fortæller Ove, som går lange tureog cykler på motionscykel i soveværelset for at holde sig i form. – I dag har jeg det fremragende. Jeg har haft et fantastisk skægt liv. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive så gammel. Jeg har en dejlig kone, to dejlige børn og tre skønne børnebørn. Hvad mere kan man forlange? Og jeg har udelukkende glade minder fra degamle filmdage, siger “Bøffen”, som ikke har tal på, hvor mange film han har spillet med i. Ud over selvfølgelig 14 danske og ti norske Olsen-banden-film.
– Jeg synger ikke mere, men jeg nyder stadig at høre klassisk musik – især opera. Jeg tegner og maler. Og jeg har også skrevet nogle kogebøger. Jeg elsker stadig at lave mad. God, gammeldags mad og danske egnsretter. Den 20. juli fylder jeg 80 år.Hvordan det skal fejres, aner jeg endnu ikke. Måske bliver det i stilhed. 80 er jo mange år. Det er en høj alder. Så nu må vi se tiden an. Jeg kanstadig nå at få en rolle som førsteelsker, griner Ove Verner Hansen.

Sponsoreret indhold