Nyheder11. januar 2013

Bitterfissen: Giv mig en undskyldning, Facebook!

Læs Bitterfissen Bethanys nyeste blogindlæg
Bethany savner Daghan. Han var et ordenligt stykke mandfolk. Synes hun.
Bethany savner Daghan. Han var et ordenligt stykke mandfolk. Synes hun.
 Illustration: Turbulenz

Bethany er den ondefløjteme harm i bomuldsunderbuksen. Har netop erfaret, at selveste Facebook har givet Pia K. en undskyldning for den 24 timers karantæne, hun fik af dem for at kalde Thornen for dum og naiv. Jamen, sig mig lige engang, hvad gaffel er den af?

Så bør Bethany saftsusemig også ha' en undskyldning for den sletning, der fulgte i kølvandet på, at jeg i sin tid skrev om Lyngvilds gigantdiller. Det var da trods alt en kompliment. Og det var i øvrigt kun én uretfærdig sletning ud af mange. Tror krafthelvede, jeg besidder danmarksrekord i Facebook-sletninger - blot fordi jeg fortæller sandheder.

Nuvel. Bethany er ikke den, der kæmper for ytringsfrihed. Er klar over, man ikke kan påberåbe sig ytringsfrihed på privatejede sider, og Bethany er ligeglad på den måde. Der er jo heller ikke ytringsfrihed på Bethanys blog og grødhovedside. Sletter efter ph-værdi i skrævet, for hvorfor acceptere idioter på egne enemærker? Der jo nok af dem derude i virkeligheden, hvor man ikke kan slette latterlige eksistenser med et tryk på en knap. Eller blot slå dem ihjel med en frossen kalvemørbrad. Desuden gør det mig fandens liderlig at lege diktator på den måde.

Bitterfissen er tilbage

Men det var jo tydeligt for enhver, at jeg udelukkende blev slettet grundet latterlige anmeldelser fra speltkusserne, der åbenbart ikke havde andet indhold i livet end at stalke Bethany. Men I sidder vel ikke dér og forskelsbehandler, Facebook? Finder jeg mig kraftedemig ikke i (medmindre det kommer mig til gode). Tiden er inde til at falde på knæ og gnave, Sukkerbjerg. Og det med det vuns. Kan sgu da ikke være meningen, man skal være folkevalgt, for at kunne lukke lort ud i fred og ro på Facebook.

Men nok om Facebook for nu. Har ellers nok at sige om det lortemedie, men det giver SE og HØR ikke en fløjtende fis for. I det hele taget lader det til, at folk er ligeglade med Bethanys lyster og følelser. Bare de kan få vold, vanvid og vulva uden selv at skulle stå til ansvar. Den byrde bærer Bethany gerne - har trods alt brede hofter - men sommetider bliver jeg alligevel grådlabil, og så må jeg søge trøst på f.eks. dating.dk, hvor der er nok desperate møgsvin af nogle dillervedhængte at tage af.

En forstår vel at drukne sorgerne i andet end Fernet, og selvom idioterne derovre er fulde af løgn, kan de sagtens bruges i en snæver vending, når det kommer til kopulation. Livet på Gården er således ikke kun ludere og lagkager, selvom man umiddelbart skulle tro det med al den diller, al den Fernet, al den charme og al den viden, jeg besidder.
Jeg ville egentlig ha' skrevet lidt mere om "X Factor", men SE og HØR har hyret Basim til at gøre det beskidte arbejde. Man forstår det godt, når man tænker over det. Så stort et talent som Basim er selvskrevet til at vurdere andres - det er da klart som akvavit.

Bitterfissen: Det er ikke til at bære

Desuden må jeg indrømme, at den eneste årsag til, jeg ser skidtet, er Blachman, og det er trods alt begrænset, hvor meget mere jeg kan skrive om ham, uden det kommer til at virke for underligt. Skulle kraftedemig nødigt ende som hende Sengelinnedstalkeren, der troppede op i programmet sidste fredag. Scary as hell! Kan eddermanemig godt forstå, Anne L., den ellers så friske frikadelle, var lidt bleg om næbbet. Havde udtryk i bærret, som når Bethany en sjælden gang overraskes af en blyantspik. Man kan simpelthen ikke arbejde med det. Og det burde man heller ikke være tvunget til. Det gælder både stalkere og blyantspikke. Tag det fra en, der ved, hvad hun taler om.

I ugens SE og HØR skal vi også stemme på Danmarks dejligste kvinde. Skulle jeg vælge fra listen, ville min stemme falde på den stanglabre Lisa Lents, men man kan jo ikke tage lortet seriøst, når realitytøjten, Susan K er blandt de udvalgte. Der er åbenbart ingen grænser for, hvor afdanket og slidt man har lov at være hos den åndsbolle, der har udarbejdet den liste. Noget, man ellers kunne fristes til at tro, når nu Bethany ikke er blandt de 100 skræv, man kan stemme på.

Bitterfissen: Årets pikansjoser og blankobitches

Men gør det alligevel: Stem på Bethany! Når nu Bethany altid gør, hvad Bethany kan, for at stille alle tilfredse, er det vel på tide at give lidt igen. Velbekomme.
Nu skal Bethany i køkkenet. Den står på bankekød og borgmesterstang. Hvis I forstår sådan en lille én. Skål!

Bitterfissen: Freakshow

Sponsoreret indhold