Nyheder23. april 2024 (opd. 23. april 2024)

Behold bare overtøjet på i dag: Det er vildt koldt

Vi skal igennem en sidste omgang vintervejr med lettere sne og frost, før termometeret byder på dobbeltcifre igen. Foråret banker heldigvis snart på døren med en blanding af solskin og byger i den kommende uge

Man kan næppe kalde det særligt forårsagtigt med de temperaturer og lokale sneflug, der i disse dage danser hen over forårsbebudere og grønne græsplæner.

Især i landets sydøstlige hjørner har man nemlig ifølge DMI kunnet opleve en hvid overraskelse i denne uge, hvor sneen kortvarigt kan lægge sig som et tyndt tæppe.

Men selvom det kan virke overraskende, er sne i april ifølge DMI et velkendt fænomen, og de fleste år byder på denne kolde gestus fra himlen.

Dog er det formentlig sidste gang i denne sæson, vi ser til den slags vinterligt vejr, lover vejrtjenesten.

De frøs i nat

Der har været nattefrost i store dele af landet i nat. Koldest har det været ved Horsens, som nåede ned på 3,8 graders frost.

Mens det har været mere lunt i Nordjylland hvor den laveste temperatur nogle steder har været omkring 5 graders varme. I løbet af dagen bliver det lidt varmere – op til 8-9 grader.

Det bliver også mere skyet og de fleste vil i løbet af dagen oplevet at det regner. Det er nok kun Bornholm der går fri.

Det skyldes at der ligger et mindre lavtryk over Skagerrak. Det bevæger syd langsomt mod syd, samtidig med at det sender flere skyer og regn ind over Danmark.

Kilde: DMI

Indtil videre har den kolde nordlige front bare har haft et fast greb i Danmark, men varmere vinde er på vej. Med et løfte om lunere luft, der nærmer sig i horisonten, kan vi forvente en gradvis opvarmning mod weekenden.

Denne uge vil imidlertid være en blandet landhandel med sol, regn og mulige haglbyger. Og temperaturen vil fortsat kræve, at vi holder os godt indpakket i overtøjet, men der er altså håb forude. For når weekenden melder sin ankomst, kan vi endelig forvente at se termometeret snige sig over de 10 grader.

Nattefrosten, som har bidt sig fast, vil også løsne sit tag og forsvinde for en stund. Selvom den kan vende tilbage senere på foråret, bliver det et sjældnere syn, som ugerne går, lyder det fra DMI.

Sponsoreret indhold