Nyheder6. maj 2014

Basims playback-fløjteri i "Cliche Love Song" reddet af Eurovision

Heldigt, for Basim kan ikke selv fløjte, men kun pifte
Basim efter sejren ved det danske melodi grand prix i Boxen i Herning
Basim efter sejren ved det danske melodi grand prix i Boxen i Herning
 Foto: Thomas S. Laursen



Alle vokaler, der bruges i en Eurovision-sang, skal fremføres live på scenen. Men hører fløjteri til vokale lyde, eller er det et instrument?

Det spørgsmål har hængt i luften, og svaret har stor påvirkning for den danske Eurovision-deltager Basim.

LÆS OGSÅ: Gense Basims vindersang her

Hvis det første var tilfældet, ville det nemlig kræve, at Basim - eller en af hans korsangere - fløjtede den lille melodi i sangen "Cliche Love Song" live fra scenen, men nu har EBU (European Broadcasting Union, red.), der står bag Eurovision besluttet, at Basims fløjteri er et instrument, og derfor godt må være indspillet på forhånd.

Og det er heldigt. Basim kan nemlig ikke fløjte selv.

- Jeg kan kun pifte, siger han og griner.

- Men det var ikke noget problem, hvis det skulle laves live. Vi havde en plan, fortæller han.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/632044f5ad7448878d65c09b34ee749a.jpg


Basim ved startskuddet til Eurovision på Københavns Rådhusplads i søndags. (Foto: Mikael Reick)

Ifølge DR's underholdningsredaktør, Rasmus Ladefoged, er fløjteriet altså ikke karakteriseret som sang, og det har gjort udslaget. Men for et par dage siden, så det anderledes ud.

- Det er blevet ændret, fortæller Rasmus Ladefoged.

LÆS OGSÅ: Bryan Rice kalder Basims brug af Dannebrog usmageligt

- Vi var klar til at lave fløjte-temaet live, men vi har nu fået besked om, at vi godt må bruge det. Og det er jo sådan, sangen er oprindeligt, så det holder vi fast i, siger han.

Også Basims tekst til sangen "Cliche Love Song" har været en tur igennem EBU-maskinen. Således er "fucking cliche love song" blevet til "another cliche love song".

- Det fylder ikke ret meget for os, ændringer i tekst og sang tager vi i god ro og orden, for der er jo blevet lavet ændringer 100 gange før, og vi har en god dialog om reglerne og finder ud af det, siger Rasmus Ladefoged.

LÆS OGSÅ: Eurovison-værter regner med høvl

Da Danmark er værtsland for Eurovision i år, er Basim direkte kvalificeret til finalen, der afholdes lørdag den 10. maj.

I aften kan du se den første semifinale til det internationale Melodi Grand Prix i fjernsynet.


Sponsoreret indhold