Nyheder3. oktober 2009

Basim: Jeg er sanger – ikke danser

René Dif er måske ikke den mest elegante, men han gav den gas, mens Basim nok lærte, at han skal holde sig til musikken
Basim og Claudia lignede i øjeblikke en million, men det var ikke nok til at overbevise seerne
Basim og Claudia lignede i øjeblikke en million, men det var ikke nok til at overbevise seerne
 Foto: Sisse Stroyer

Det var de lidt kluntede musikere, der måtte lide. For når der er "Vild med dans", så sørger de fire dommere for, at seerne og dermed de, der til sidst afgør, hvem der skal gå videre, for, at det er dansen, der bliver vurderet.

Dommerne var ikke i tvivl. Sangere og musikere skal synge og spille, for det er de bedst til.

Her til aften gav seerne dommerne ret.

René Dif og Basim kan måske performe, men de har stadig meget at lære, når det gælder dans.

Og det yngste par i "Vild med dans" historie, Basim og Claudia Rex, fik kniven af seerne til sidst. Deres slow fox var nok lige lidt for meget teater og for lidt dans.

- Jeg er lidt overrasket, men… sådan er det jo. Og stop lige for mol-akkorderne, orkester, for det her er jo ikke noget at græde over. Jeg er sanger og ikke danser, så afgørelsen er fair nok, siger den 17-årige Basim.




Sponsoreret indhold