Nyheder1. maj 2022

Baby til brystet og sutteflaske i hånden: Far imponerer ALLE med vild aktion

Jacob Kingsley tog hele stadion med storm, da han ud af det blå greb en bold, men hans gav babyen sutteflaske!
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/baseballfar_0.jpg
 Privatfoto

Og så siger man, mænd ikke kan multitaske…

Men det gælder i den grad ikke for amerikanske Jacob Kingsley.

Det beviste han, da han og konen Jordan havde taget deres 11-måneder gamle søn Shepherd med til baseball.

Inden tirsdagens kamp mellem Cincinnati Reds og San Diego Padres havde Jacob lovet sin kone, at han ville beskytte sønnen, hvis bolden kom i nærheden af deres sæder.

Og vi skal love for, at han holdt sit løfte!

For pludselig kom bolden direkte mod den lille familie.

Mens bolden er i luften, er Jacob i fuld sving med at give sønnen sutteflaske, og det kunne virke nærliggende at flygte væk fra bolden for at få sønnen i sikkerhed.

Artiklen fortsætter efter billedet…

https://imgix.seoghoer.dk/bold_kommer.jpg

Konen udtryk siger det hele …
Foto: Twitter.

Men der findes få værre ting end at blive afbrudt midt i et måltid, og derfor reagerede Jacob Kingsley noget anderledes end de fleste andre.

Iskøligt løftede han den frie arm, gjorde hånden klar, og så lykkedes det ham på imponerende vis at gribe bolden.

Mens han fortsatte fodringen af sønnen vel at mærke!!

– Da jeg så bolden, var jeg sådan, “OK, det er mit forsøg. Jeg må steppe op, siger Jacob Kingsley ifølge The Wall Street Journal.

Sønnen Shepherd rykkede sig ikke ud af flækken, og han fortsatte ufortrødent med at nyde sit måltid.

Hele situationen blev naturligvis fanget på direkte tv, og nu er videoen gået viralt på det sociale medie Twitter.

Konens reaktion er også fanget på videoen, og den er på ingen måde til at tage fejl af!

– Min kone var ret chokeret. Hun var imponeret, og jeg tror, jeg vandt nogle point hos hende, siger han.

Hvad er chancen?

Det hører i den grad til sjældenhederne, at man som tilskuer får fat i bolden.

Så snart bolden flyver ud af banen og ud på tribunen, flokkes tilskuerne som gribbe for at få fat i bolden.

Ifølge Ladbrokes er der faktisk under én procent chance for at få bolden med hjem.

Men Jacob Kingsley trodsede oddsene, og han fik bolden med hjem.

Artiklen fortsætter efter billedet…

https://imgix.seoghoer.dk/griber.jpg

Bolden og sutteflasken sidder lige i skabet.
Foto: Twitter.

Udover bolden fik han utvivlsomt også en stor oplevelse med, og så kunne han endda dele oplevelsen med sin lille familie.

Videoen er blevet lagt op på Twitter af Cincinnati Reds, og den er blevet afspillet mere end 2,3 millioner gange.

Og det er der egentlig ikke så meget at sige til.

Jacob Kinglsey er i hvert fald et godt bud på årets far. Eller som minimum også griber

Sponsoreret indhold