Nyheder25. maj 2017

Ariana Grande bekræfter: Stopper turné efter massakren

Ariana Grandes manager bekræfter nu, at den 23-årige sangerinde har valgt at sætte sin ”Dangerous Woman”-tour på standby efter mandagens terrorangreb i Manchester, der kostede 22 mennesker livet. Den unge sangerinde valgte kort efter angrebet at tage tilbage til USA med sin mor
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ariana_grande.jpg
 (Foto: All Over)

Ariana Grande kommer ikke til at stå på en scene foreløbigt. Den 23-årige sangerinde har valgt at sætte sin ”Dangerous Woman”-tour på turné i kølvandet på mandagens terrorangreb under hendes koncert i Manchester, hvor en selvmordsbomber detonerede sin sprængladning og tog livet af mindst 22 mennesker.

Siden angrebet har der floreret flere rygter om, at den unge sangerinde ville aflyse sine kommende shows, der blandt andet gjaldt to koncerter i London torsdag og fredag. Først nu har hendes manager bekræftet rygterne, skriver Metro.

- Som følge af de tragiske begivenheder i Manchester er Dangerous Woman-touren med Ariana Grande suspenderet, indtil vi har undersøgt situationen bedre og æret de døde som fortjent, lyder det i udtalelsen fra Ariana Grandes manager.

Alle hendes show indtil 5. juni er aflyst. Indtil videre er der derfor planen, at den 23-årige popsangerinde går på scenen i Frankrig den 7. juni.

- Vi beder alle om at støtte Manchester og alle de familie, der er blevet ofre for denne feje og meningsløse vold. Vores livssyn er igen blevet truet, men vi vil overvinde dette sammen. Tak!

Blot få timer efter angrebet, der kostede 22 mennesker livet, satte Ariana Grande sig ombord i et lejet jetfly sammen med sin mor, Joan Grande. Herfra gik turen mod Boca Raton, Florida.

Den knuste sangerinde blev ifølge det britiske medie Daily Mail mødt af sin kæreste, Mac Miller, da hun landede i Florida sammen med sin mor. Herfra blev familien eskorteret hjem af politiet.

Privatflyet, som fragtede Ariana Grande hjem efter terrorangrebet, var angiveligt ejet af pop-kollegaen Taylor Swift, som valgte at udlåne det til Ariana Grande, så hun kunne komme hurtigt hjem.

Mandagens angreb skete kort efter, at den 23-årige popstjerne havde optrådt i et udsolgt Manchester Arena. Ifølge det amerikanske medie TMZ befandt Ariana Grande sig i backstage-området, da selvmordsbomberen detonerede sine bomber og dræbte mindst 22 mennesker.

Mindst 57 blev såret ved angrebet, der fandt sted omkring klokken 22.30 lokal tid.

Arina Grande valgte efterfølgende at udtrykke sin sorg og chok over det forfærdelige angreb.

På Twitter skrev den unge sangerinde, at hun er "tom for ord".

- Dybt fra mit hjerte, jeg er så ked af det. Jeg er tom for ord.

Ariana Grande slap altså uskadt fra angrebet, men er ifølge TMZ dybt chokeret over dét, der skete mandag aften.

Også borgmesteren i Greater Manchester, Andy Burnham, har reageret på tragedien. Det gør han ligeledes på de sociale medier.

- Vores mørkeste nat, Manchester vågner i dag op til det sværeste morgengry.

Politiet i England har bekræftet, at bombemanden døde ved angrebet. Han er identificeret som den 22-årige Salman Abedi.

Angrebet er det værste i England siden 7. juli 2005, hvor en række bomber i det centrale London dræbte 56 og sårede over 700.

Du kan se billeder af angrebet i galleriet herunder. Vi gør opmærksom på, at nogle af billederne kan virke voldsomme.

Terrorangrebet mod Ariana Grande koncert i Manchester 22. maj 2017

Sponsoreret indhold