Nyheder5. december 2011

Annette Heick: Faldt sammen som en klud

Debuten som musicalstjerne tærede hårdt på den talentfulde pige
Omkostningerne var store for Annette, da hun spillede med i Wicked
Omkostningerne var store for Annette, da hun spillede med i Wicked
 Foto: All Over

Det var lige før, hun ikke kunne rejse sig fra sengen.

Det blonde multi-talent Annette Heick var slidt ned. Helt ned. Hun var hovednavn i musicalen Wicked på Det Ny Teater. Seks måneder med stress og drøn på hver aften. Hun fik stor ros for sin rolle. Men der var omkostninger:

Læs også: Heicks pinlige trussekiks

- Jeg tabte mig så meget, at jeg næsten ikke kunne holde mig selv oppe til sidst, fortæller Annette Heick i denne uges Søndag.

Problemet var især, at Annette har en vildt høj forbrænding. Den blev endnu højere af at knokle rundt på scenen hver aften. Så hun magtede ikke meget andet end at ligge i sengen, når hun havde fri. Når hun omsider kom op, var det for at lave en gigantisk portion mad.

- Jeg stod op og lavede mig et måltid, så man tror, det er løgn: En kæmpe bøf, en kæmpe portion spaghetti, to kogte æg plus proteinpulver. Så kunne jeg lige akkurat magte at gå på scenen og komme hjem igen som en klud, fortæller Annette.

Læs også: Scorer kassen på tv

Det stressede musical-liv gjorde, at hun havde svært ved at sove om natten. Faktisk var hun til sidst så slidt ned, at hun næsten ikke kunne genkende sig selv.

- Jeg har hørt, heldigvis, at alle der har lavet denne her type forestillinger, siger, at sådan er det bare. Man kan ikke andet i sådan et forløb end at spille.

Læs om Annettes jul her


Sponsoreret indhold