Nyheder9. maj 2017

Anne Louise Hassing er blevet skilt

49-årige Anne Louise Hassing fra både ”Krøniken” og ”Badehotellet” er blevet single.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1_126.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

De har aldrig lagt skjul på, at ægteskabet har været stormfuldt – og at de tidligere er gået fra hinanden for senere at finde sammen – igen.

Men nu er det altså slut. Anne Louise Hassing og den 46-årige musiker Peter Hellemann er blevet skilt.

– Vi har virkelig taget nogle ture! Vi trigger hinanden på nogle punkter, så vi begge ser rødt, men det er heldigvis sjældnere og sjældnere, det sker. Vi kender efterhånden hinanden så godt, vi forstår hinanden, når vi forsvinder ind i vores arbejde, men ved også nu, at vi kommer ud på den anden side, sagde Anne Louise Hassing for fire år siden til Femina.

- Og kærligheden har altid været der. Så jeg føler virkelig, vi høster frugten af mange års hårdt slid og udvikling nu. Og jeg håber så inderligt, at vi bliver gamle sammen, uddybede hun til Femina.

Men meget er sket siden – skilsmissebevillingen blev udstedt den 30. marts, og Anne Louise Hassing har også købt Peter Hellemann ud af huset på Amager.

Af skilsmissebevillingen fremgår det, at ingen af parterne betaler for den andens underhold.

Anne Louise Hassing, som i år afslutter en uddannelse som hormonterapeut, og Peter Hellemann har en søn på 12 år sammen.

Sponsoreret indhold