Nyheder13. oktober 2013

Anne Laxholm: Boede hos sin døde mor

Den første tid i Danmark var hæsligt for ”Vild med dans”-dommeren
For 12 år siden kom Anne Laxholm og hendes mand tilbage til Danmark efter 29 år i England
For 12 år siden kom Anne Laxholm og hendes mand tilbage til Danmark efter 29 år i England
 Foto: Dan Mariegaard



Da dansedommeren i 2001 efter 29 år i England vendte tilbage til Danmark, var hun nærmest hjemløs.

- Vi havde ikke vores eget sted at bo. Den grund, vi skulle have bygget hus på, gik til en anden køber i sidste øjeblik. Så vi startede med at flytte ind i min mors hus. Hun døde desværre, få måneder før vi kom tilbage, så det stod tomt. Vi opmagasinerede vores ting, og jeg, der bare har det bedst, når jeg har mine egne ting omkring mig, gik pludselig dér i mit barndomshjem, hvor alting stod, som det havde stået i min barndom. Men hverken min mor eller far var der mere. Det var hæsligt, fortæller Anne Laxholm til SØNDAG.

Når holdet bag Vild med dans holder efterfest fredag efter programmet er slut, så er Anne Laxholm ikke med. På søndag.dk fortæller hun hvorfor.

Mens den dengang 50-årige Anne Laxholm kæmpede med at falde til, fik hun hjælp fra en veninde:

- Hun hev mig med til gymnastik, og var der for mig hele tiden. Så lige så langsomt begyndte jeg at få nogle holdepunkter igen, og vores hverdag begyndte at tage form. Og da vi så fik en grund i Rungsted og fik bygget vores hus og flyttede ind, faldt alt ligesom på plads og til ro, siger hun.

Anne Laxholm: Ønskede et wildcard

Anne Laxholm boede med sin mand og dansepartner Hans Henrik Laxholm i England, som var stedet at være hvis man var danser. Alt var nyt for parret, da de kom tilbage til Danmark

Anna Laxholm: Juhu nu kommer jeg

- Det var, som om nogen havde taget mit liv og kastet alting op i luften og sagt, værsgo, start forfra. Jeg troede, jeg var ved at blive skør til sidst, fortæller Anne Laxholm og indrømmer at det første år hjemme i Danmark var ret rædselsfuldt.

Anne Laxholm har i flere tilfælde haft kræft helt tæt ind på livet. Det fortæller hun om her - og om hvordan hun ikke vil lade sig styre af frygten for diagnosen

- Ét var, at da jeg kom hjem, talte jeg dansk, som man gjorde i 1973, og det var altså ganske anderledes end det dansk, der blev talt i 2001. Men da vi kom hjem, forventede folk, og det forventede vi også selv, at vi kunne huske og vidste, hvordan alting var. Og der var alligevel så mange ting, der havde forandret sig. Vi havde vores personnumre, men næsten alt andet skulle vi skaffe og begynde forfra med, siger hun.

Sponsoreret indhold