Nyheder26. oktober 2016

Anne-Grethes søn fik kræft: Sådan går det ham i dag

Filminstruktørens søn fik konstateret kræft i maj 2015. Da var han bare otte år gammel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anne-grethe_bjarup_riis_og_familie.jpg
 Foto: All Over Press

Det kom som et chok for familien, da Anne-Grethe Bjarup Riis' søn Gilbert fik konstateret leukæmi sidste år.

I dag er han heldigvis på højkant igen.

- Gilbert har simpelthen fået det så godt. Det er en kæmpe lettelse, at vi er kommet ud af Rigshospitalet, og han er på det, der hedder vedligehold nu, altså kun piller ikke noget intravernøst kemo, fortalte Anne-Grethe i "GO' morgen Danmark" i går.

- Han har hår på hovedet, han er hoppet ud af kørestolen og går i skole selv, så det er jo en hel anden situation, vi står i nu, fortalte hun i programmet.

Familien havde af lægerne fået at vide, at Gilbert havde 95 procent chance for at blive rask, men alligevel var tiden på Rigshospitalet hård.

- Det er så svært, for selv om folk spørger ”Nå, går det fremad?”, så er det eneste, der går fremad tiden. Hver gang han får kemo giver det nemlig nogle voldsomme bivirkninger. Vi ved ikke med sikkerhed, at han overlever. Men vi håber. Vi håber ikke, at vi skal ud i de sidste procenter, fortalte Anne-Grethe til SE og HØR sidste år, da sønnen netop var blevet udskrevet fra hospitalet.

Sponsoreret indhold