Nyheder22. juli 2011

Aner ikke, hvor hun skal bo

Huset i Odense er sat til salg, men Anja Andersen har ingen anelse om, hvor hun i fremtiden skal bo
Anja Andersen vil gerne finde noget nyt at bo i, så nu er det gamle hus sat til salg
Anja Andersen vil gerne finde noget nyt at bo i, så nu er det gamle hus sat til salg
 Foto: Claus Poulsen

Hun er kendt for at træffe beslutninger, der går imod strømmen. Som f.eks. da hun blev landstræner i Serbien eller overtog ansvaret for det rumænske hold Oltchim Ramnicu Valcea.

Nu gør Anja Andersen det igen. Mens de fleste danskere kæmper med et skrantende boligmarked, sætter hun sit hus på Hunderupvej i Odense til salg, skriver Ekstra Bladet.

Læs også: Anja: Se min nye veninde

Den tidligere håndboldstjerne forlanger endda 700.000 kroner mere for huset, end hun selv gav i 2006. Dengang kostede hytten hende 5,5 mio. kr., men nu er den sat til salg for 6,2 mio. kr.

Anja Andersen siger dog til avisen, at hun har investeret langt mere end 700.000 kroner i huset, der bl.a. har fået ny indkørsel og garage. Det burde altså ikke blive noget problem at få det solgt - i stedet kan et andet opstå, for så står hun nemlig uden bolig.

Læs også: Anja udøvede psykisk terror

- Jeg har egentlig bare sat det til salg fordi, jeg gerne vil have noget nyt at bo i. Og jeg har egentlig ikke rigtig fundet noget endnu, og derfor ved jeg heller ikke, hvor i landet jeg køber hus, siger Anja Andersen, der altså holder alle muligheder åbne.

Mon dog ikke det ender med et hus i Jylland for verdens engang bedste kvindelige håndboldspiller? Hun har nemlig fået nyt job som assistenttræner for Viborg HK's herrehold.

Sponsoreret indhold