Nyheder17. september 2009

Anders Samuelsen: Skilt

Dermed slutter 16 års ægteskab for Liberal Alliance-formanden
Toppolitikeren er nu single
Toppolitikeren er nu single
 Foto: Michael Medgyesi

Man fristes til at sige, at det var endnu en alliance, der gik i stykker for Anders Samuelsen.

Den 42-årige politiker er blevet skilt fra sin kone gennem 16 år, Lajla Dam Samuelsen, som er flyttet ind til Horsens midtby sammen med parrets yngste søn på 13 år. Anders selv er blevet boende i huset lidt uden for Horsens sammen med den ældste søn, der er 17.

- Det har været fredeligt og helt udramatisk, og vi har tæt kontakt med hinanden, forklarer Anders Samuelsen til Ekstra Bladet og oplyser samtidig, at parret faktisk flyttede fra hinanden allerede i foråret, men at de ikke har ønsket at fortælle offentligheden det før nu.

Samuelsen er formand for Liberal Alliance, der bygger på resterne af Ny Alliance, som han sammen med Naser Khader og Gitte Seeberg var med til at stifte i 2007.

Sponsoreret indhold