Nyheder31. oktober 2008

Anders Fogh: Med til ”Vild med dans”-finalen

Statsministeren sidder på første parket, når Anne-Mette i aften danser sin sidste rumba
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/andersfoghtilfinalen1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Når Anne-Mette Rasmussen i aften vender tilbage i "Vild med dans" for at danse en allersidste dans sammen med resten af deltagerne, bliver det med statsministeren under armen.

Mens fruen stadig selv var med i konkurrencen, var Anders Fogh svært tung i måsen og nåede kun ud at se sin kone danse live en enkelt gang. Men nu ser det ud til, at han har oppet sig. Anders Fogh har i hvert fald meldt sin ankomst til finalen i "Vild med dans".

Statsministeren har da bestemt også noget at glæde sig til. Han har ikke bestilt andet end at rose sin kone for hendes farverige kjoler og slankere former, og i dag afslører fru Fogh i Ekstra Bladet, at hun nu kan klemme sig helt ned i en tøjstørrelse 36.

Så mon ikke det bliver med en vis begejstring, at landets statsminister i aften skal se sin kone danse af. En ting er helt sikkert; Anne-Mette er pavestolt over, at manden har revet en fredag aften ud af sin travle kalender for at støtte sin kone.

- Rumbaen og fællesdansen fylder meget for mig i aften. Ikke mindst derfor er det dejligt, at Anders kommer med i studiet og ser os danse af, skriver Anne-Mette i sin klumme.

Sponsoreret indhold