Nyheder20. august 2017

Martin overrasker: Alexandras eksmand skal være med i Klovn

Martin Jørgensen springer ud som skuespiller i den kommende sæson af Klovn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20160202-kopenhagen_fur-tsl-0069.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Selvom optagelserne til den nye sæson af komedieserien "Klovn" ikke er færdige endnu, kommer der løbende nye afsløringer om, hvad vi kan forvente af den kommende sæson.

Tidligere er det kommet frem, at Lene Nystrøm skal spille Casper Christensens nye kone.

Men nu er der altså kommet en endnu større overraskelse frem.

I den kommende sæson møder vi nemlig også Grevinde Alexandras eksmand, Martin Jørgensen.

Det afslører Casper Christensen til Ekstra Bladet.

Her fortæller han, at Casper og hans venner denne gang har starten en mountainbike-klub, som Frank selvfølgelig gerne vil være med i.

Og det er altså den klub, Martin Jørgensen er en del af.

- Jeg har da fået en drink i baren med Martin, men vi er ikke private venner. Det er nogen, jeg kender lidt fra miljøet, som jeg ved, ville være sjove at have med, siger Casper Christensen.

I klubben er også Jimmy Bøjgaard og Michael Manniche.

Det fremgår af et billede, Casper Christensen har delt på Instagram.

Der findes altså snart ikke en kendis i dette land, der ikke har været med i et afsnit af Klovn gennem tiden.

Men Casper Christensen afslører, at ligemeget hvor stort et navn, man er, så får alle medvirkende det samme i løn for deres deltagelse.

- Det er en gammel regel i "Kloven", at alle tjener det samme. Vi har haft folk som Mads Mikkelsen med, der normalt tjener en milliad i timen, og de er også på samme løn som os andre, siger han til Ekstra Bladet.

Den nye sæson af Klovn forventes at få premiere i 2018.

Sponsoreret indhold