Nyheder25. april 2016

Aktuel i nyt kysseprogram: Møsser kun med Mads

Den 30-årige TV-vært har en klar mening om, hvordan et perfekt kys skal være
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rikke-pg-653.jpg
 Foto: Peter Grosen

Våde, slikkende eller alt for tørre. Kys kommer i mange afskygninger, og i det nye TV3-program ”Kys, knald, kærlighed” er læbernes første berøring hele omdrejningspunktet.

Rikke Gøransson står i spidsen for datingshowet, hvor ukendte kysser hinanden med bind for øjnene og derefter skal vælge, hvem de vil date.

https://imgix.seoghoer.dk/_m5a7956.jpg
 (Foto: TV3)

"Paradise Hotel”-værten har nu kastet sig ud i et nyt TV-format. – Det her handler om følelser og kærlighed. Men det kan også blive akavet, griner hun (Foto: TV3)

– Det er i samme eksperimenterende ånd som ”Gift ved første blik”. Der er mange forskellige måder at kysse på, har jeg fundet ud af. Det har været virkelig grænseoverskridende at lave, for man står jo og kigger på de her mennesker, fortæller den 30-årige kvinde, der selv kun kysser på en bestemt herre for tiden.

Siden februar har hun flettet fingre med skuespilleren Mads Madsen.

– Jeg er så glad... Jeg glæder mig til familie. Det er en naturlig ting, men ikke noget, jeg stresser over. Jeg glæder mig til det, men det kommer, når det kommer, fastslår Rikke.

– Jeg skal lige rejse lidt mere og arbejde lidt mere. Jeg skal lige have plads til mig selv, afslører karrierekvinden, der heldigvis har tid til at møsse med Mads i hverdagen, selv om jobbet og ikke mindst træningscentret tager meget af hendes tid.

https://imgix.seoghoer.dk/20160303-paradise_hotel_premiere-tsl-0016.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Rikke og kæresten Mads er klar til at tage næste skridt i deres forhold. De flytter nemlig sammen (Foto: Thomas Laursen)

[node:aller-related-content]

Hør Rikke Göransson fortælle om det dejlige kys:

Træner to gange dagligt
– Jeg træner to gange om dagen, men vi træner sammen. Det er en livsstil for mig, lyder det fra hende.

Selv om det efterhånden er mange år siden, Rikke første gang forsøgte sig med at spidse læber mod en andens, har hun ikke glemt oplevelsen.

– Det første rigtige kys var i børnehaveklassen med Mikkel under et af bordene, hvor vi havde bygget hule.

– I syvende klasse fik jeg min første rigtige kæreste. Og da han kyssede mig, fik jeg en klump i halsen, som jeg havde hørt, man fik. Men det skete så, husker Gøransson, der ikke lægger fingrene imellem, når det handler om dårlige snav.

– Jeg har været ude for nogle akavede kys. Og jeg har måttet sige, at han skulle trække sin tunge til sig, for ellers blev det alt for meget. Det er ikke rart. Jeg tør godt sige det med humor og charme. Et kys betyder alt. Man skal kysse hver dag og gerne hele tiden. Det er det, der holder folk sammen, tror jeg. Den daglige kontakt og ømhed, forklarer TV3’s nye datingvært, som du kan opleve hver mandag kl. 21.

Kys, knald og kærlighed
Programmets præmis er, at man i gennemsnit kysser med 15 og har to engangsknald, før man finder den eneste ene.

Derfor skal en modig hovedperson i hvert program kysse 15 forskellige med bind for øjnene og herudfra vælge to, som man vil gå videre på date med. Til sidst udvælges én, som hovedpersonen er klar til at tage på en kærlighedsferie med.

https://imgix.seoghoer.dk/20160303-paradise_hotel_premiere-tsl-0033.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Her er Rikke og ”Paradise Hotel”-deltageren Caroline i hed kontakt til premierefesten i februar (Foto: Thomas Laursen)

Sponsoreret indhold