Nyheder19. juli 2012

Adam Duvå: Får trusler

Tv-værten lagt for had efter historie om hundedrab
Sindede er i kog efter hundedrabs-historien
Sindede er i kog efter hundedrabs-historien
 Foto: Peter Grosen

Det er ikke spor sjovt at være Adam Duvå Hall i dag. Tv-fyren har fået masser af vrede henvendelser og sågar trusler efter historien om et hundehvalpe-drab i den nye omgang af realityprogrammet "Fristet".

Læs også: Reality-chok: Deltagere dræber hundehvalpe

Ifølge kilder tæt på produktionen bliver deltagerne stillet over for et etisk dillema, der inkluderer, at de kan vælge at dræbe en hundehvalp. TV3 har i dag meldt ud, at det er en forkert oplysning - ingen hunde bliver dræbt. Meget tyder dog på, at der vil være en hundehvalp med i reality-programmet.

Læs også: Hundedrab: TV3 trækker i land

Trods TV3's dementi raser danskerne - og det går ud over værten Adam Duvå Hall. På Facebook skriver han, at han er blevet truet.

- Håber ikke, der er hold i de trusler, jeg i øjeblikket modtager. Ellers ingen kommentarer før programmet er sendt. Hav en god dag, skriver Adam Duvå Hall således i en update på Facebooksiden, hvor masser af tv-seere i vrede opslag kalder ham bl.a. "psykopat" og "klam" - og hvor flere ytrer ønske om, at han møder en dyreelsker i en mørk gyde.

Sponsoreret indhold