Nyheder4. december 2014

1864-stjerne modtager pris

Norske Jakob Oftebro aka. Laust fra 1864 bliver nu tildelt Nordens Sprogpris 2014 for sin formåen i de nordiske sprog
Jakob Oftebro er nordmand, men han bor på Nørrebro i København
Jakob Oftebro er nordmand, men han bor på Nørrebro i København
 Foto: Kaspar Wenstrup



Egentlig er han nordmand. Men den 28-årige Jakob Oftebro, som siden 2008 har boet på Nørrebro i København, er efter eget udsagn den største "danskofil", man kan forestille sig.

Vi har lige set ham dø i hovedrollen som den unge fynbo Laust i det omdiskuterede historiske dramaserie "1864", og nu bliver Jakob Oftebro hædret med Nordens sprogpris 2014.

LÆS OGSÅ: Holdet bag '1864': Vi er spændte før premieren

Han får prisen for sit brændende engagement for nordisk sprogforståelse. Han er et lysende eksempel på, at en skuespiller kan lykkes i flere steder i Norden. Gennem sit virke bruger han hele spektret af det skandinaviske sprog og leger med forskellige dialekter, lyder begrundelsen.

- Det er en stor ære og utrolig rørende at modtage Nordens sprogpris. Jeg arbejder hver dag for, at vi skal se og engagere os i vores naboers historier og problematikker, siger han i en pressemeddelelse fra Foreningen Norden.

LÆS OGSÅ: Anmelderne efter sjette afsnit: - Nu gik det da helt galt for '1864'

Jakob Oftebro har medvirket i den oscarnominerede norske spillefilm "Kon-tiki", og han har gjort sig bemærket som brutal terrorist i DR-serien "Broen II". Han er også med i en række film og tv-serier, der først bliver vist i 2015 - blandt andet "Guldkysten", "Skammerens Datter" og "Så ock på jorden".

Oftebro kom ind på Statens Teaterhøgskole Oslo som 18-årig. Han arbejde ved Rogaland Teater, inden han tog til København og læste videre på Statens Teaterskole i København.

LÆS OGSÅ: Holdet bag 'Skammerens datter': Føler sig hjemme i Prag

Foreningen Norden har siden 2010 uddelt Nordens sprogpris. De fire tidligere priser er gået til Islands tidligere præsident Vigdís Finnbogadóttir, den danske skuespiller Ghita Nørby, den svenske musiker Timbuktu og den norske tv-vært Fredrik Skavlan.

Sponsoreret indhold