Krimi11. januar 2021

Tiltalt for at tage på hævntogt for tv-kendis: - Jeg blev taget i røven

En 22-årig mand, der er sammen med tre andre unge mænd og en tv-kendis, er tiltalt for røveri og hærværk
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-01-05_kl._11.36.35_1.png
 Foto: Ritzau Scanpix

En 22-årige mand har i dag - sammen med tre andre unge gutter og en kvindelig, tidligere tv-kendis, taget plads på anklagebænken.

De unge mænd blev - ifølge Fyns Politi - instrueret af den kvindelige tv-kendis til at begå røveri og hærværk mod hendes tidligere kæreste.

Tv-kendissen har siddet varetægtsfængslet siden 10. september. Hun nægter sig ligesom de unge mænd skyldige i tiltalen.

Da den 22-årige mand, der var iført mørkeblå cowboybukser og en blå poloshirt, indtog vidneskranken forklarede han, at han følte sig ført bag lyset.

Den unge mand forklarede selv, at han troede, at han og de andre gutter bare skulle hjem til ekskæresten for at hente nogle af kvindens ting.

Aftenen forinden skulle tv-værten dog ifølge anklageskriftet have overtalt sine nu medtiltalte til at begå røveri og hærværk mod ekskæresten på hans adresse i Svendborg.

Da de ankom til ekskærestens adresse sent om aftenen den skæbnesvangre dag gik det angiveligt mere vildt for sig end den 22-årige havde forestillet sig.

Én af de unge mænd slog en hånd gennem en skabslåge, ligesom ekskæresten ifølge anklageskriftet også blev truet.

- Du skal takke ham for, at han ikke slår dig ihjel.

- Hvis du siger noget til nogen, eller hvis du flytter dig, så slår jeg dig fandeme ihjel.

Tæskeholdet kastede efterfølgende ifølge politiet ekskærestens iPad, iPhone, router og bilnøgler i et fyldt badekar og forlod ejendommen med flere hestepas, en bærbarcomputer og ekskærestens NEM-ID.

Den 22-årige troede ifølge egen forklaring, at det var den kvindelige tv-værts ting, men på vej fra stedet gik sandheden angiveligt op for ham.

- Jeg blev taget i røven, sagde den 22-årige fra vidneskranken.

- Føler du dig ført bag lyset?, spørger anklageren.

- Ja, det gør jeg. De har løjet for mig.

- De har løjet om, hvad vi skulle, og hvis ting det var, svarede han på anklagerens spørgsmål.

Efterforskningen har vist, at det angiveligt var en heftig konflikt mellem tv-værten og ekskæresten, der skulle have udløst den voldsomme handling.

Det viser blandt andet sms-beskeder.

Ifølge tiltalen begik den ene af de tiltalte sammen med to andre kammerater på 18 og 19 år et nyt overfald på manden 28. august, hvor det igen var den tidligere tv-vært der instruerede dem i, hvordan de skulle gøre.

Hun gav dem en strømpistol, et jernrør og et reb til at binde manden med. Ifølge tiltalen skulle han mishandles med de to våben, men da de tre unge nåeded hen til ejendommen opgav de at bruge deres medbragte våben.

Planen var også at ekskærestens nye samleverske skulle udsættes for vold.

De tre unge mænd trængte endnu engang iført deres elefanthuer ind i huset. Her tildelte de manden flere knytnæveslag i ansigtet, mens hans samleverske blev slået en gang i hovedet med knyttet hånd.

I sidste øjeblik er der kommet to anklagepunkter ind i anklageskriftet. Det handler om, at kvinden har kørt på uforsvarlig vis. Hun blev standset på Svendborgmotorvejen, efter hun havde kørt slingrene.

Hun var ifølge anklageskriftet påvirket af blandt andet medicin. Hun erkender dette forhold, men nægter altså at have orkestreret overfaldene på ekskæresten.

Efter planen falder dommen tirsdag eftermiddag.

Sponsoreret indhold