Krimi19. maj 2021

TikTok-manden varetægtsfængslet

En 29-årig mand er blevet varetægtsfænslet i 27 dage
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191025_wen_-_koebenhavns_byret_15.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Onsdag blev en 29-årig mand, kendt som TikTok-manden, fremstillet i et grundlovsforhør.

To og halv time tog det, før byretsdommeren nåede frem til, at den 29-årige mand skulle væretægtsfængsles i 27 dage.

TikTok-manden er sigtet for syv grove forhold, der blandt andet tæller voldtæger, forsøg på voldtægt og blufærdighedskrænkelse.

Manden nægter sig skyldig i samtlige forhold og ønskede ikke at udtale sig i retten.

- Manden er varetægtsfængslet frem til 15. juni, sagde dommeren.

Sagen startede for lidt over 14 dage siden, da op mod 60 unge piger og kvinder gik til politiet med anmeldelser af TikTok-manden.

Han har huseret på sociale medier i mange år, hvor han har brugt Snapchat, Instagram og TikTok til at finde unge piger.

Den 29-årige, der normalt virker meget selvsikker på sociale medier, bar en sort Moncler-jakke og runde briller. Da han satte sig i vidnesskranken kiggede han lidt forvirret rundet.

- Vi har arbejdet hårdt på den her sag i lang tid. Det var en stor sejr, da han blev anholdt i går.

- Det vælter ind med flere sager og piger, der vil være med. Vi er nu oppe på 60 anmeldelser mod den sigtede mand, siger Tobias Grotkjær Elmstrøm, der er bistandsadvokat for ofrene i sagen.

Ifølge sigtelsen er den 29-årige i et af forholdene sigtet for at have voldtaget en kvinde 23. maj 2020 ved bustoppestedet på Orebjergvej i Jægerspris. Her tvang han hende til vaginalt samleje ind over køleren på en bil, mens hun forsøgte at stoppe ham. Men han holdt hende for munden og fastholdte hende mod bilen. Kvinden var meget beruset under voldtægten, står der i sigtelsen, og han udnyttede hendes situation.

I et af de andre forhold i sigtelsen skulle manden have sagt en anden kvinde over telefonen:

'Hvis du ikke har sex med mig, bliver det værst for dig selv', og fortsatte med at skrive, at han ville dele kvindens sugardating-profil til hendes arbejdsgiver og familie, men denne kvinde nægtede.

Hvis du har været i kontakt eller har nogle tips om TikTok-Manden, så skriv til krim@sh.dk

Sponsoreret indhold