Krimi10. december 2019

Små tvillinger døde i tragisk ulykke: Forældre i rørende farvel

Tvillingerne Violet og Indiana døde i en tragisk ulykke efter kun seks uger på jorden. Nu har de knuste forældre sagt deres farvel på en smuk og rørende måde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/43723366_1575416488372605_updates.jpg
 Foto: GoFundMe/Privat

Forældreparret Joel og Diane gennemgår lige nu deres livs værste mareridt, efter de har måtte begrave deres seks uger gamle tvillinger.

Violet og Indiana nåede kun at være på jorden i seks uger, inden de døde 27. november i en tragisk vuggeulykke i familiens hjem i Brisbane, Australien.

Tvillingerne blev ved et tragisk uheld dækket af et sengelinned, mens de lå og sov i sengen med deres mor - og det kostede dem på tragisk vis livet.

Siden den hjerteskærende ulykke har familien, som foruden tvillingerne og deres forældre tæller en storesøster og storebror, mødt stor opbakning fra nær og fjern.

Joel og Diane er blevet mødt med masser af godhjertethed fra deres naboer i den australske by Brisbane, men støtten rækker langt udover nærområdet.

Begravelsen af de to tvillinger er blevet finansieret af flere hundreder fremmede, som har bidraget med stort og småt via en indsamling startet af familiens ven, Kieran.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/43723366_1575241297963521_r.jpeg
 Foto: GoFundMe/Privat

Violet og Indianas død får nu flere hundreder fremmede til at støtte den efterladte familie (Foto: GoFundMe/Privat)

Målet med indsamlingen lød på 20.000 dollars, men på få dage havde fremmede fra nær og fjern bidraget med hele 25.104 dollars, som dækker udgifterne til begravelserne.

Udover indsamlingen er familien også blevet mødt med en helt enorm mængde generøsitet fra deres nærsamfund.

Ifølge news.com er forældrene blevet stoppet på gaden af en kinesisk mand, som ikke talte engelsk. Han insisterede på at give dem 700 dollars i kontanter efter at have hørt om deres hårde skæbne.

Støtte fra skolen

Foruden de nu afdøde tvillinger har Joel og Diane også en datter og en søn. Violet og Indianas storebror har svær autisme, hvilket gør, at han har særlige behov.

Han går derfor på en specielskole - en skole, der efter tvillingernes død også har hjulpet familien.

Skolen har valgt at betale for sønnens undervisning de næste seks måneder, ligesom de også har givet familien seks måneder gratis brændstof.

Udover indsamling, den generøse mand på gaden og hjælp fra sønnens skole har almindelige borgere også sat sig for at hjælpe til. Flere familier har valgt at komme forbi Joel og Dianes hus for at forære dem gratis måltider i den svære tid.

Et rørende farvel

Begravelsen af de blot seks uger gamle tvillinger blev holdt for omkring 50 af de nærmeste venner og familie.

Og det var en særdeles rørende oplevelse, skriver news.com.

Til ceremonien var Violet og Indiana repræsenteret ved to små buketter med hvide blomster, som lå side om side. Omkring blomsterne lå der en række familiebilleder.

På begravelseshæftet, som selvfølgelig havde flere hjertevarme billeder af de to tvillinger, var der et smukt citat, som ganske rammende fortæller og Violet og Indianas indvirken på deres familie og omgivelser.

- Der er ikke et fodtryk så småt, at det ikke efterlader et aftryk på denne verden, stod der på begravelseshæftet ifølge news.com.

Sponsoreret indhold