Krimi10. marts 2022

Skræmmende video: Stikker teenager til døde med ’Rambo’ kniv

En kun 17-årig teenager blev 1. maj sidste år stukket til døde ved højlys dag med en ’Rambo-lignende’ kniv. Nu er gerningsmanden blevet kendt skyldig og kan se frem til et liv bag tremmer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 17-årige teenager Derlano Samuels blev 1. maj sidste år stukket ihjel ved højlys dag.

Det viser den skræmmende overvågningsvideo fra området, hvor den unge teenager ses stikke af for redde sit liv.

Drabsmanden, dengang 18-årige Cam-Ron Dunn, blev fanget af flere overvågningsvideoer under angrebet, og blev tirsdag kendt skyldig for manddrab.

Det skriver The Independent.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/cam-run_dunn1.png

19-årige Cam-Ron Dunn er blevet kendt skyldig i overlagt mord. 1. maj sidste år stak han 17-årige Derlano Samuels til døde med en "Rambo-lignende" kniv. Foto: Politi

Med dommen tirsdag risikerer den nu 19-årige mand fængsel på livstid.

Det brutale overfaldt fandt sted 1. maj sidste år i byen Smethwick, der ligger lidt uden for Birmingham i England.

Her gik drabsmanden til angreb på Derlano Samuels, hvor han i første omgang stak teenageren to gange, inden offeret forsøgte at søge tilflugt i en nærliggende butik.

Cam-Ron Dunn, der var velkendt af politiet inden drabet, fulgte dog med offeret ind i butikken, hvor han igen stak offeret gentagne gange med den ”Rambo-lignende” kniv.

Efter knivdrabet søgte drabsmanden tilflugt i en anden butik, hvor han gemte kniven i sine bukser og rettede sit hår.

Overvågningsvideo fra stedet viser, hvordan den nu dømte drabsmand efterfølgende sætter sig op på sin cykel og tager flugten fra gerningsstedet.

Cam-Ron Dunn blev dagen efter anholdt i sit hjem, da en betjent genkendte ham ud fra overvågningsbillederne. Her fandt politiet desuden en stiksikker vest og adskillige macheter, som var gemt rundt omkring i huset.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/drabsoffer2.png

Derlano Samuels blev kun 17 år gammel, da han sidste år blev angrebet af Cam-Ron Dunn, der stak ham ihjel. Motivet for drabet er endnu ukendt. Foto: Politi

DØDE KORT EFTER
Derlano Samuels var efter det brutale overfald i stand til at forlade butikken, hvor han modtog de dødbringende knivstik.

Offeret faldt dog om og døde ikke langt fra butikken, hvor han blev fundet liggende ved en bil.

En obduktion af Derlano Samuels efterfølgende viste, at han døde af et knivstik i brystet, men at han derudover blev stukket flere gange på kroppen.

Han blev derudover stukket i hovedet, hvor retsmedicinere fandt spidsen fra ”Rambo” kniven, der havde sat sig fast i offerets kranie.

- Brutaliteten af det her overfaldt er chokerende. Derlano blev knivstukket på gaden og prøvede tydeligvis at flygte, har kriminalinspektør Hannah Whitehouse udtalt.

Motivet for drabet er uklart. Cam-Ron Dunn får sin endelige dom 13. maj.

Sponsoreret indhold