Krimi14. juli 2020

Religiøs mand dømt: Voldtægt, mishandling og psykisk vold

En 40-årig mand er ved Retten i Glostrup blevet idømt syv års fængsel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/retten_i_glostrup_20191024-153338-a_69mb_0.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

I en særdeles voldsom sag om grov fysisk vold, voldtægt og psykiske overgreb er en 40-årig mand blevet idømt syv års fængsel.

Han begik forbrydelserne mod sin daværende kone.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelse.

I et kort og ekstremt voldeligt forhold, der startede i slutningen af 2018, hvor den dømte mand mødte kvinden tvang han hende til kun at have kontakt med ham.

På få måneder flyttede de sammen i mandens lejlighed i Herlev, og blev gift i maj måned 2019.

- Retten har lagt vægt på det samlede billede med den særdeles grove behandling af hende dagligt i mere end et halvt år, hvor også den nye bestemmelse om psykisk vold kommer i anvendelse, siger specialanklager Morten Frederiksen, Københavns Vestegns Politi.

Den 40-årige mand er blevet dømt ifølge anklageskriftet, hvor det fremgår, at han i løbet af et halvt års tid i 2019 tvang kvinden, der er i trediverne, til at isolere sig fra sin familie og venner og opsatte videokameraer til overvågning af hende.

Retten lagde vægt på, at han havde voldtaget sin partner adskillige gange, hvor han havde slået hende med flad og knyttet hånd i ansigtet, tog kvælertag, rev hende i håret og tvang hende til samleje.

Samtidig blev hun holdt indespærret i lejligheden i Herlev.

Overgrebene på hans kvindelige partner skete i en atmosfære, hvor han systematisk nedbrød hendes selvværd og tvang hende til at tåle og gøre ting, hun ikke selv ønskede.

Ekstra Bladet skriver, at manden er dansk statsborger af indisk herkomst.

Den dømte nægter sig skyldig og ankede dommen på stedet. Han sidder forsat varetægtsfængslet, oplyser politiet.

Det lykkedes for kvinde af flygte fra rædselslejligheden i Herlev i oktober måned sidste år, hvor hun kontaktede politiet. Han blev anholdt i november og har sidet varetægtsfængslet siden.

Kvinden er blevet tilkendt en erstatning på 741.300 kroner.

Parret er i dag blevet fraskilt, og kvinden er meget påvirket psykisk af hændelserne.

Sponsoreret indhold