Patricks mareridt: Blev voldtaget og forsøgte selvmord

Se dokumentaren fra ALLY øverst i artiklen. Du kan finde flere spændende dokumentarer i ALLY-appen

Patrick Brandes levede livet i 2015.

Gymnasiet var netop overstået. Inden han skulle starte i Livgarden, ville han tage et sabbatår.

Fyldt med gåpåmod og en ung mands ukuelige tro på egne evner rejste han til Sydspanien. Her fik han et job i sin fars firma og egen lejlighed.

De første to måneder var en fest og spændende for den unge dansker. Han fik flere nye bekendtskaber.

Men det var også efter to måneder, at hans liv faldt fra hinanden på 15 minutter.

Kniv for struben

I en ny ALLY-dokumentar fortæller 25-årige Patrick Brandes om, hvordan de sidste seks år har været tæt på at tage livet af ham.

Tilbage i november måned 2015 i Sydspanien havde den unge mand sat kursen mod sin lejlighed, hvor han skulle se fodbold i fjernsynet efter en lang dag på jobbet.

Da han går ind i elevatoren i ejendommen, springer to mænd ind i sidste øjeblik. Patrick tænker ikke videre over det.

Den dag mistede Patrick selvtilliden samtidig var skammen så stor, at han heller ikke turde betro sig til nogen. Det var tæt på at koste ham livet. Foto: Emil Hennings

Pludselig trækker den ene en kniv.

- Dinero, siger han gentagne gange, det betyder penge, og han peger kniven mod mig, fortæller Patrick, der endte inde i sin lejlighed med de to ukendte mænd.

Han tager en dyb indånding og fortsætter:

- Min første tanke var bare at give dem de kontanter, jeg nu engang havde i lejligheden.

- Og idet jeg vender mig om for at skulle give de her penge, har jeg så godt set, at den ene af dem har knappet sine bukser op, fortæller han.

Det udviklede sig til håndgemæng i lejligheden. Men lige lidt hjalp det. Patrick blev kastet op på spisebordet. Frygten fik ham til at fryse, da den ene mand trak kniven op for hans strube.

- Derfra frøs jeg bare i en eller form for vågent black-out.

- Det stod kun på i 15-20 minutter, men det føltes som meget længere tid, lyder det.

Sort hul

De næste ni dage låste Patrick sig inde i sin lejlighed. Han så ingen mennesker, gik ikke uden for en dør eller svarede på sms’er og opkald.

Frygten havde sat sig i ham, og den første tur på gaden, frygtede han at se de to gerningsmænd.

Ingen fik at vide, hvad der var sket.

- Alt det der var sket, det skulle fortrænges, og folk måtte ikke vide det, fordi jeg frygtede, at de ville tænke og synes de ting om mig, som jeg selv gik og følte der, fortæller han.

Skammen fyldte alt for ham i den følgende periode, og han røg længere og længere ned i et sort hul.

Artiklen fortsætter under billedet.

Patrick Brandes vigtigste budskab i dag til andre, der har oplevet det samme, det er, at man skal snakke med nogen om det. Han frygtede, hvad andre ville tænke. Men han har kun fået støtte og positive tilbagemeldinger. Foto: Emil Hennings

Det var her, at han startede på at gøre skade på sig selv. Han skar med en kniv i sin arm.

Der gik ikke lang tid, før han rejste hjem til Danmark. Men heller ikke fandt Patrick ro.

- Min plan var at komme væk fra Spanien, og hvis jeg kom væk fra lejligheden, væk fra stedet. Så ville jeg kunne fortrænge det, siger han.

Indlagt på psykiatrisk skadestue

Den destruktive adfærd fortsatte for den hjemvendte unge mand. Forholdet til kæresten gik i stykker, da han blev mere og mere utilregnelig.

Det kulminerede en aften hjemme hos sin mor, hvor han truede med at skære sig selv i halsen foran moren og søsteren.

Kort tid efter lod Patrick sig indlægge. Han fortalte stadigvæk ikke om, hvad der var sket i Spanien. Heller ikke til den psykiatrier, som han holdt samtaler med. Hun konkluderede dog, at han havde en depression.

- Jeg fik skubbet alle folk væk fra mig. Min familie var jo nærmest bange for at være sammen med mig eller sige noget forkert til mig. Og min kærest gik fra mig.

Patrick forklarer selv med egne ord, at han nærmest ikke kun se lyset fra det sorte hul, som han var havnet i. Til sidst fortalte han, hvad der var sket i Spanien. Han kunne ikke sige det ansigt til ansigt, da skammen stadigvæk var for stor. I stedet sendte han en besked.

- Naturligvis blev de dybt ulykkelige på mine vegne. Men jeg ved også nu, at de blev glade for, fordi de nu endelig vidste, hvad der lå til grund for det hele, og hvor for det hele var gået, som det nu engang gik, fortæller Patrick.

Det hele hjalp Patrick til at komme videre i en periode.

Se dokumentaren fra ALLY øverst i artiklen. Du kan finde flere spændende dokumentarer i ALLY-appen.

Forsøgte selvmord

Men alligevel røg han ned i det før omtalte hul igen. Halvandet år efter voldtægten kunne han ikke klare mere. Denne gang så han ingen andre vej op, end at tage sit eget liv.

- Jeg prøver at tage mit eget liv, og efterfølgende bliver jeg så tvangsindlagt på psykiatrisk skadestue, siger den unge mand.

Han blev først udskrevet, da lægerne ikke længere vurderede, at han var til fare for sig selv.

Livet er stille og roligt på vej tilbage til Patrick, der i dag har det bedre. Forholdet til familie og venner er så småt ved at blive genetableret, men det har været en lang vej.

I dag fortæller han, at det vigtigste for ham var at få det fortalt til andre.

Se dokumentaren fra ALLY øverst i artiklen. Du kan finde flere spændende dokumentarer i ALLY-appen.