Krimi19. februar 2020

Mor til dræbte Vivi: - Det var som om hun var affald

For 11 år siden forsvandt 30-årige Vivi Inger Kristiansen sporløst efter en druktur i Ringsted. Hun blev fundet dræbt og gravet ned 10 måneder senere i en nærliggende skov
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/augustine.jpg
 Foto: Discovery Networks Danmark

Vivis mor, Augustine Andersen, har aldrig fået svar på, hvem der slog hendes datter ihjel, og hvorfor hun skulle dø.

I kanal 5-programmet ”Drabscheferne – de uopklarede sager”, fortæller Vivis mor Augustine om den altoverskyggende sorg over at miste sin datter på den mest brutale vis.

  • - At man ikke engang her 11 år efter ved, hvem der har dræbt Vivi, det gør jo ondt, siger Augustine Andersen i programmet, der kan ses på Dplay.

  • Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/vivi.jpg
  • 30-årige Vivi (Foto: Discovery Networks Danmark)

  • Den 9. juli 2008 talte hun i telefon med sin datter. Det var der som sådan ikke noget specielt ved, for Vivi og Augustine var i kontakt med hinanden hver eneste dag.

    Men hvad Augustine på det tidspunkt ikke vidste var, at telefonsamtalen den sommerdag skulle blive den sidste samtale, hun havde med sin 30-årige datter.

    Drikkelag

    Den samme dag stod Vivi, der havde glat kastanjefarvet hår, foran købmanden på Rønnedevej i provinsbyen Ringsted sammen med nogle venner og drak bajere.

    Da timerne blev sene gik turen forbi ”Lygtekroen” – det lokale værtshus.

    Politiet har beskrevet sammenkomsten som ”et drikkelag”, for Vivi var på det tidspunkt en del af misbrugsmiljøet i byen.

    Klokken 20.45 forlader Vivi formentlig en privatfest på Sorøvej i den sydlige del af Ringsted by, som hun sammen med to gutter tidligere på aften var kørt til.

    Hvad der sker efterfølgende, er der ingen, der ved.

    Allerede dagen efter vidste Augustine, at der var noget helt galt.

    • - Hun skrev altid, hvor hun var eller ringede, hvis hun ikke kom hjem. Så hvis jeg ikke have hørt noget fra Vivi i 24 timer, så blev jeg allerede nervøs, fortæller Augustine, der nærmest havde et ”venindeforhold” med datteren, der kun var 16 år yngre.

    Efter 48 timer begyndte politiet at lede alle de steder, hvor Vivi kunne tænkes at opholde sig. De efterlyste hende på TV, de søgte med hunde i det svært fremkommelige område omkring Ringsted Å. De sendte også af flere omgange en lavtflyvende helikopter i luften.

    Venner og bekendte blev også afhørt, men det bragte ikke politiet meget tættere på nogen sandhed, fordi Vivi hovedsageligt kom i Ringsteds misbrugsmiljø.

    • - Politiet henstillede sagen. Hvis der skete noget nyt, skulle de nok være på mærkerne igen, sagde de til mig. Det var ikke sjovt, for dem er det jo bare en sag, men for mit vedkommende var det min datter, som var forsvundet, og som de ikke kunne finde. Jeg var ked af det og magtesløs, siger Augustine i kanal 5-programmet.

    Fundet af et skelet

    3. maj 2009 – ti måneder efter Vivis forsvinden - gør en mand, der var på en gåtur dybt inde i Haraldsted Skov, et grufuldt fund.

    - Jeg går sgu lige tilbage. Der kan jeg se nogle ribben stikke op og en hofteskål. Der stikker også nogle små stykker stof op. Så går det op for mig, så er det nok ikke et dyr. Så må det være et lig, fortæller manden om den skelsættende oplevelse.

    Og da Augustine hørte, at man havde fundet et lig, var hun ikke i tvivl. Hun nåede ikke engang at sige Vivis navn, før det bankede på døren.

    Politiet havde fundet datterens taske, men liget var ikke til at kende, så de skulle have DNA fra Augustine. Og tiden var på alle måder imod dem, for skelettet afslørede på ingen måde, hvordan Vivi døde.

    I dag står politiet tilbage uden gerningssted og gerningsmand. Det eneste de ved er, at Vivi ikke gravede sig selv ned.

    • - Hvorfor skulle hun graves ned i en skov? Det var som om, hun bare var noget affald, der skulle ud. Jeg vil bare gerne vide hvorfor? Altså ikke for at få hævn, men lige så meget for at få at vide, hvorfor vedkommende gjorde det, siger Augustine med gråd i stemmen.

    Livet uden Vivi

    Vivis morder har ikke kun gjort Augustine barnløs, han har også gjort tre børn morløse. Drabet på Vivi og tabet af hendes eneste datter har lagt en sort sky over Augustines liv.

    • - Drabet på Vivi har påvirket mig hård. Vivi var jo mit eneste barn.

    Vivi holder i dag nådesløst fast til håbet, om at Vivis morder bliver stillet til regnskab for sin bestialske forbrydelse.

    Politiet tror, at gerningsmanden må have haft et lokalt kendskab, for stedet hvor Vivi bliver fundet, er ikke et sted man lige finder.

    • - Det jeg gerne vil sige til gerningsmanden eller mændene: Kom frem, hvis i tør, så du kan få din straf, siger den 30-årige kvindes mor.

    Du kan se ”Drabscheferne – de uopklarede sager” på kanal 5 eller Dplay. Har du informationer i sagen, kan du kontakte politiet på 1-1-4.

    Sponsoreret indhold