Nyheder30. april 2022

- Min veninde har givet sin søn det mest latterlige navn!

En kvinde har fortalt sin veninde, at hun synes, veninden har valgt det ”mest latterlige navn nogensinde” til sin baby – og at hun er overbevist om, at barnet vil blive mobbet hele sit liv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/baby_12.jpg
 (Arkivfoto: MEGA)

De seneste år er det blevet mere og mere populært at give sine børn særprægede navne. Men det er dog ikke alle nye navne, som alle tager lige godt imod.

En kvinde er således ganske chokeret over det særprægede navn, som hendes veninde har givet sin baby. Kvinden er nemlig overbevist om, at barnet vil blive mobbet resten af sit liv på grund af navnet.

Det er på det sociale medie Reddit, at kvinden fortæller sin historie. Her fortæller hun indledningsvis, at hendes gravide veninde har brugt det meste af sin graviditet på at finde et unikt og særpræget navn til sin ufødte søn.

Forleden kunne veninden så afsløre, at hun havde fundet "det perfekte navn":

- Hun fortalte mig, at hun havde besluttet at kalde sin søn ”BLAC” som farven, men uden K, fordi hendes søn er hvid. Jeg stirrede på hende og bad hende om at sige sønnens fulde navn, for hendes efternavn er Green, og det gjorde hun, og jeg tænkte bare ”Er du seriøs?”. Hun fortalte, at hun havde valgt navnet ”Blac Greene” helt bevidst, fortæller veninden på Reddit.

- Jeg blev forbavset og lo højlydt, og så fortalte jeg, at det var det mest latterlige navn, jeg nogensinde havde hørt.

Kvinden fortalte videre, at hun er overbevist om, at sønnen vil blive mobbet hele livet på grund af det særprægede navn.

- Hun blev vred på mig og kaldte mig et røvhul. Jeg har ret dårlig samvittighed nu. Gik jeg for langt?, spørger Reddit-brugeren til sidst.

Og nu kan vi passende spørge dig: Gik kvinden for langt, eller er navnet simpelthen for latterligt?

[node:aller-poll]

Sponsoreret indhold