Krimi8. januar 2020

Michael fandt gravide Louise Borglit dræbt: - Jeg var smurt ind i blod

For over tre år siden blev gravide Louise Borglit fundet brutalt myrdet i Elverparken i Herlev. I dag er den unge kvindes morder fortsat på fri fod
Louise Borglit
Den 28-årige mand, der er sigtet for drabet på Louise Borglit, har valgt frivilligt at få forlænget fængsling i fire uger.
 Privatfoto

Det uhyggelig drab på Louise Borglit sendte bølger af chok igennem den danske befolkning, for på den skæbnesvangre dag i november blev ikke kun den 32-årige kvinde dræbt, men også hendes baby, hvis liv endnu ikke havde taget sin begyndelse.

Vestegnens politi har flere gange ledt efter nye vidner i jagten på morderen, men de står tilbage med ufattelig få vidner og meget få tekniske spor.

Alligevel har hverken politiet eller den unge kvindes familie opgivet håbet.

Nu står Louises veninder frem i tv-programmet ”Drabscheferne – de uopklarede sager”, der kan ses på Dplay og Kanal 5.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/drabscheferne-de-u_5e15940f05786.jpg

Louise var gravid i syvende måned med en lille dreng (Foto: Discovery Networks Danmark)

  • - Det er vigtigt for mig, at der bliver sat fokus på drabet, for der er en ung, gravid kvinde, der er blevet slået ihjel, og der er en person, som har gjort det, som stadig er her. Det er vigtigt, at det ikke sker igen for nogen andre, siger Cathrine Golfe i programmet.

  • Bag beslutningen om igen at sætte fokus på sagen står også familien.

  • - Jeg stiller op her, fordi Louises søster Susie ikke selv er et sted lige nu, hvor hun kan tale om Louise, siger veninden.

  • Gik tur med hunden

    Det regnede, det ruskede, og solen gik 4. november 2016 ned allerede omkring 16.30. De steder, der ikke var lys, var der meget mørkt og meget vådt.

    Louise, som boede hos sin søster og svoger i Herlev, havde spist med familien, da hun med hunden Maggie travede ud i den kolde novemberaften.

    Artiklen fortsætter under billedet...

    https://imgix.seoghoer.dk/olivengroent_regntoej.jpg

    Politiet offentliggjorde billeder af det olivengrønne regntøj og blå gummistøvler, som Louise havde på, da hun blev myrdet (Foto: Københavns Vestegns Politi)

    Louise var gravid i syvende måned og ventede en lille dreng, som hun kaldte ”Lille P”.

    Da vejret var dårligt, og maven var stor valgte hun at iføre sig svogerens olivengrønne regntøj og lidt for store blå gummistøvler.

    Lidt over klokken syv om aftenen fandt den 52-årige dækmontør Michael Hudlebusch den livløse kvinde i Elverparken.

    Hun lå som et kors med armene spredt ud til siden, fortæller Michael, der tog fat i kvindens arm.

    Uhyggeligt alarmopkald

    Michael råbte til sin veninde, som han var ude og lufte hund med, at hun skulle ringe 112.

    Klokken 19.14 gik opkaldet til alarmcentralen igennem.

    • - Hallo. Vi er ude sammen med en eller anden kvinde. Hun ligger nede i parken, sagde Michael til sygeplejersken.

    • - Trækker hun vejret?, spurgte sygeplejersken.

    • - Nej, svarede Michael.

    Sygeplejersken bad Michael om at starte livreddende førstehjælp og med mobiltelefonen presset mellem øre og skulder guidede hun ham i at give hjertemassage.

    Men pludselig spredte panikken sig hos Michael.

    • - Hvad sker der lige her?, spurgte han.

    • Smurt ind i blod

    Han mærkede varmen og med ét ændrede situationen sig fuldstændig, fortæller Michael i Kanal 5-programmet.

    Han indså, at kvinden var ved at forbløde i hans arme.

    • - Jeg er smurt ind i blod. Jakken er fuldkommen... Det er helt vildt, sagde han til sygeplejersken.

    • - Det ser ikke lovende ud.

    Kort efter ankom ambulanceredderne, der med det samme klippede Louises olivengrønne regntøj op.

    Først her stoppede Michael med at give hjertemassage, og han kunne se flere stikhuller i den unge kvinde.

    Et oppe ved brystet og et lidt længere nede ved det ene ribben.

    Louise Borglit blev erklæret død få minutter senere.

    Hurtigt piblede efterforskere fra drabsafdelingen frem og satte et hvidt telt op omkring drabsstedet.

    De indsamlede spor i det våde græs – og de undersøgte hunden Maggie.

    To hovedvidner

    I dag sidder Vestegnens Politi tilbage med to hovedvidner i den makabre drabssag. Det ene vidne – en brandmand, der var ude og gå tur med en bekendt - så Louise før drabet.

    Han kunne fortælle, at Louise gik alene med hunden Maggie.

    Artiklen fortsætter under billedet...

    https://imgix.seoghoer.dk/maggie.jpg

    Otteårige Maggie er formentlig den eneste, der så Louises morder. (Foto: Privat/Københavns Vestegns politi)

    Det andet vidne, som var en kvinde, kom gående på en nærliggende vej hen mod Elverparken. Da hun var tæt på, hørte hun, hvad hun beskriver som to lange skrig.

    Kort efter kom en mand løbende ud fra parken, han fik øje på det kvindelige vidne.

    Han stoppede op og slog ud med armene. Og så forvandt han ind i parken igen.

    Hvem denne mand er, er den dag i dag stadig et mysterium.

    Ingen er anholdt. Ingen er mistænkt.

    Louises morder er stadig på fri fod her over tre år efter.

    Louise var vellidt og havde tilsyneladende ingen fjender. Alligevel blev hun offer for en gal mands værk.

    Du kan se programmet allerede nu på Dplay her eller senere på kanal 5.

    Sponsoreret indhold