Krimi17. maj 2021

Mand varetægtsfængslet: Tæskede konen med kosteskaft

Manden er blevet varetægtsfængslet i fire uger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fqjctntxiacqihr.jpg
 Privat

Det gik voldsomt for sig i et rækkehus i Silkeborg, da en 29-årig mand kom hjem fra arbejde midt om natten.

Her kom manden op og skændes med sin kone.

Det skriver TV Midtvest.

Ifølge tv-stationens oplysninger blev naboerne meget bekymret, da de højlydt kunne høre parret skændes.

Klokken 01.52 blev politiet kontaktet af en naboerne. En patrulje blev sendt til Narvikvej i Silkeborg, hvor parret bor. Her fandt de den 29-årige i gang med at slå sin 24-årige kone.

- Der er både slag mod ansigtet og brug af en genstand, så det er det, vi betegner som kvalificeret vold, og det er alvorligt, siger Jesper Brøndum fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.

Parrets tre børn var tilstede i rækkehuset, mens manden overfaldt kvinden.

Ifølge politiet slog manden konen i hovedet med knytnæve og på ryggen med et kosteskaft. Angiveligt fungerede det bøjelige kosteskaft som en pisk.

Den nu varetægtsfængslede mand tog også kvælertag på kvinden, der på trods af det voldelige overfald er uden for livsfare.

Hun blev bragt til det nærliggende hospital til nærmere undersøgelser.

Sponsoreret indhold