Krimi25. marts 2021

Mand dømt igen: Tævede sin kone ihjel

Vestre Landsret har stadfæstet dommen fra byretten
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vestrelandsret.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Torsdag eftermiddag slog Vestre Landsret fast, at en 63-årig mand var skyld i sin kones død, en 56-årig kvinde fra Blenstrup i Nordjylland.

Det skriver Nordjyske.

Den 56-årige blev 2. juni 2019 fundet død på sin adresse i Blenstrup.

Kvindens mand, 63-årige Bakaras Konstantinos, havde blandt andet sparket og trampet hende i hovedet og kvalt hende.

Kvinden havde skader i ansigtet, brud på næsen, tungebenet og flere af sine ribben.

Volden startede dagen før og stod på i 18 timer, inden kvinden blev fundet død.

Den 63-årige blev dømt i Retten i Aalborg for vold med døden til følge.

Dommen lød på seks års fængsel og udvisning af landet med indrejseforbud. En dom som landsretten nu har stadfæstet.

Sponsoreret indhold