Krimi17. juli 2020

Kvinde satte ild til sig selv: Troede corona var fup

Zsuzsanna Marlyin fra den engelske by Moulton i Lincolnshire mistede på tragisk vis livet, da hun satte ild til sig selv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/uigphotos289993.jpg
 Foto: MEGA (arkivfoto)

Det var den verserende coronapandemi og den måneder lange lockdown, der satte gang i diverse vrangforestillinger hos en kvinde i England.

Det skriver Mirror.

Ifølge ægtemanden, Richard Tell, begyndte hans kone gennem 24 år, midt i lockdown, regelmæssigt at læse avisen. Og det var således i den forbindelse, at Zsuzsanna Marlyin begyndte at tænke gevaldigt over den coronavirus, som på verdensplan har mere en 500.000 liv på samvittigheden.

Zsuzsanna Marlyin var dog ikke så sikker på, at coronavirussen var en realitet. I stedet skulle hun angiveligt have været af den overbevisning, at virussen var et fupnummer og i stedet et dække for en kinesisk eller russisk invasion.

Men vrangforestillingerne kom muligvis ikke ud af ingenting. For 10 år siden døjede Marlyin med psykiske udfordringer. Under lockdown var der dog intet, der tydede på, at hun var midt i en psykose.

Alligevel gik hun så langt som til at sætte ild til sig selv.

Ægtemanden forsøgte at sætte sin hustru ind i coronaens alvor – men Marlyin mente, at hendes mand var ”dum, når han troede på, hvad aviserne skrev”.

En dag tilbage i april måned skete den tragiske hændelse. Marlyin var ude i parrets have og stod pludselig med en hækkeklipper i hænderne. Hun kunne dog ikke forklare, hvad hun havde gang i, da manden spurgte hende.

Han gik herefter ind i huset for at hive ledningen til hækkeklipperen ud af stikkontakten, men her var det allerede for sent. Det næste ægtemanden husker var nemlig, at hans kone var omslynget af flammer. Desuden hævder han, at Marlyin forsøgte at løbe fra ham under tumulten.

Zsuzsanna Marlyin kom straks på hospitalet, hvor det hurtigt stod klart, at 83 procent af hendes krop var slemt forbrændt.

Kun to dage senere døde hun af sine kvæstelser på Broomsfield Hospital i den engelske by Essex.

Det er endnu ikke med sikkerhed slået fast, om Zsuzsanna Marlyin satte ild til sig selv for at begå selvmord.

Sponsoreret indhold