Krimi16. november 2023

Kvinde fundet død i hus efter brand

Onsdag aften brød der brand ud i en ejendom i Bogense på Fyn – en kvinde er i den forbindelse afgået ved døden
Brandvæsnet arbejdede fortsat på stedet torsdag morgen.
Brandvæsenet arbejdede fortsat på stedet torsdag morgen.
 Foto: Presse-fotos.dk

En kvinde er afgået ved døden i forbindelse med en brand, der onsdag brød ud i Bogense på Nordfyn.

Det oplyser politikommissær Ian Kabbel Fyns Politi til TV 2 Fyn.

Kvinden var 62 år.

Branden brød ud onsdag eftermiddag i en ejendom på Østergade, der ligger centralt i Bogense.

Onsdag omkring midnat natten til torsdag lød det fra politiet, at det frygtede, at én eller flere var brændt inde i bygningen. Det oplyste vagtchef Henrik Strauss fra Fyns Politi til TV 2 Fyn.

Slukningsarbejdet var i gang det meste af natten, og tidligere lød det, at brandvæsenet stadig arbejdede på at slukke branden torsdag morgen.

Sponsoreret indhold