Krimi31. august 2022

Helt forfærdeligt: Etårig pige dræbt af ti centimeter stort hagl i Spanien

Et urovækkende haglvejr har skabt store ødelæggelserne i det nordlige Spanien
Kæmpehagl faldt ned fra himlen i det norlige Spanien tirsdag aften. Uvejret kostede en 20 måneder gammel pige livet.
Kæmpehagl faldt ned fra himlen i det norlige Spanien tirsdag aften. Uvejret kostede en 20 måneder gammel pige livet.
 Foto: Twitter

Et blot etårig pige har mistet livet i Spanien, efter at hun blev ramt i af et kæmpe hagl i den catalanske by La Bisbal de l’Emporda.

Pigen blev hastet til hospitalet, men hendes liv stod ikke til at redde. Hun døde onsdag morgen af de skader hun pådrog sig i det frygtelige uvejr.

Udover pigen kom 27 mennesker til skade og måtte have lægehjælp efter at være kommet til skade i haglvejret.

Skaderne lød på flere brækkede knogler, mens nogle slap med mindre skrammer.

Ifølge Daily Mail målte det enorme hagl, som ramte den lille pige, hele ti centimeter i diameter.

Det lokale vejrinstitut beretter, at det er de største hagl regionen har oplevet i 20 år.

Uvejret ramte regionen omkring 19.30 tirsdag aften og varede omkring et kvarter. Den 20 måneder gamle pige blev ramt få minutter, efter haglene begyndte at vælte ned fra himlen.

Pigens nationalitet er ikke blevet offentliggjort, ligesom at det heller ikke er blevet fortalt, hvor på kroppen, hun blev ramt.

Brandvæsenet modtog mere end 40 nødopkald vedrørende skader på bygninger og elmaster.

Sponsoreret indhold