Krimi12. februar 2020

Freddie dræbt i voldsomt hjemmerøveri for øjnene af sin kone

Gerningsmændene var ude efter penge, men de endte på brutal vis med at frarøve 65-årige Freddie Olin Pedersen livet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anmaerkning_2020-02-12_144329.jpg
 Foto: Discovery Networks Danmark

Lige omkring klokken 20 mandag 8. oktober 2007 ringede det på hjemme hos brugtvognsforhandleren Freddie Olin Pedersen og hans kone Irene.

Freddie var på vej i bad, mens hustruen Irene opholdt sig i stuen, hvor hun var i gang med at se fjernsyn. Ingen af dem forventede gæster.

I Kanal 5-programmet ”Drabscheferne – de uopklarede sager” fortæller vicepolitiinspektør i Nordsjællands Politi, Henning Svendsen, om det uhyggelige rovmord i håbet om at få nye henvendelser, der kan hjælpe til at pågribe Freddies drabsmænd.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/anmaerkning_2020-02-12_144559.jpg

Freddie Olin Pedersen var 65 år og brugtvognsforhandler. Han var kendt for altid at have kontanter på sig, så han kunne gøre en god handel. (Foto: Discovery Networks Danmark)

- Det kunne være én, der har gået rundt med ondt i maven og dårlig samvittighed, siger Henning Svendsen, der ikke udelukker, at andre end drabsmændene kender til sagen.

Et håb som Freddies nære ven Erik Strøm – i dag 13 år efter – også nådesløst klamrer sig fast til.

- Irene er for skrøbelig, derfor er det mig, der sidder her i dag, siger vennen i kanal 5-programmet.

Bagbundet

Det er Freddie, der den kolde efterårsaften går ud og åbner. Ved siden af døren i entreen står et baseballbat i tilfælde af ubudne gæster.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/drabscheferne-de-u_5e411dbbc4624.jpg

Parret blev overfaldet i deres hjem - et stort hvidt murstenshus ved siden af Freddies værksted i Smørum (Foto: Discovery Networks Danmark)

Men de unge mænd trænger alligevel ind. Freddie og hustruen bliver overmandet og bagbundet i deres hjem på Råbrovej 32 i Smørum. De får tape for munden og placeret i hver sit rum.

Undervejs lykkedes det Irene at tilkalde hjælp. Men inden hjælpen er nået frem, dør Freddie af iltmangel og gerningsmændene er stukket af.

- Jeg sidder hjemme foran fjernsynet, da telefonen ringer. Det er Irene, hun lyder meget meget meget bange. Hun siger så, at jeg skal skynde mig: ”Freddie er blevet slået ned, og jeg tror, han er død”, fortæller Erik Strøm om den skæbnesvangre aften.

Sammen med naboen Ole Barca Hansen går de ind i huset.

- Vi går lige ind, der ligger Freddie. Han ligger meget stille på det tidspunkt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/drabscheferne-de-u_5e411dbb7d5e4.jpg

"Det er meget frustrerende ikke at komme i mål med efterforskningen", siger politiinspektør Henning Svendsen.

Tæsket med battet

Irene står halvt i døren mellem kontoret og gangen. Hendes hænder er bundet op over hovedet, hendes fødder er også nåedsløst bundet.

Også Freddies ansigt er tapet ind – og gaffatapen er klistret over både næse og mund. Han er også blevet slået med det baseballbat, som var beregnet til at beskytte ham og konen.

- Uanset hvad jeg gør ved ham, så er der ikke nogen reaktion. Der er ikke nogen puls. Der er ikke noget hjerte, fortæller Ole Barca, der stædigt forsøger at pumpe liv i Freddie.

- Det er et voldsomt angreb mod en person. Det tyder på, at man ikke har den store respekt for menneskeliv, siger politiinspektøren i Nordsjællands Politi.

Det lykkes gerningsmændene at komme afsted med 30.000 kroner, som de finder i pengeskabet. De stjæler Freddies bil – en mørk VW Touran.

Bilen bliver senere fundet efterladt på en parkeringsplads ved Grantoften i Ballerup ikke langt fra gerningsstedet i Smørum.

Selvom politiet får omkring 100 henvendelser, var der kun et der virkelig var brugbart. Her havde en person set tre personer den samme aften ved den mørke Volkswagen omkring 45 minutter, efter de havde banket på døren hjemme hos Freddie.

En tung dag

Efter en måneds efterforskning bliver en 22-årig mand fra Ballerup anholdt af politiet.

- Han virkede meget upåvirket og ligeglad, fortæller Henning Svendsen om den unge mands optræden under grundlovsforhøret.

- Ved den første anholdelse faldt der en sten fra hjertet, siger Erik Strøm om den svære tid efter Freddies død.

Og det lader til at køre for politiet på det her tidspunkt, for i januar 2008 anholder de endnu en ung mand.

Og 4. marts 2008 bliver endnu seks personer, der kender hinanden fra området omkring Grantoften, også anholdt og sigtet for medvirken til drab.

Men 20. maj 2008 forsvinder al håb.

- Det var et hårdt slag for Irene, da de blev løsladt. Det var en tung dag at komme igennem, siger Erik Strøm.

Det lykkedes ikke politiet at komme i mål med efterforskningen og løfte bevisbyrden, så de unge mænd fra Ballerup bliver sluppet fri. Og politiet leder den dag i dag fortsat efter Freddie Olins rovmordere.

- Gerningsmændene skal også vide, at de ikke bare kan slippe fra sådan en forbrydelse. Vi ånder dem i nakken, siger Henning Svendsen.

Til begravelsen var der en kødrand af mennesker. Der holdt biler i en kilometers afstand fra Smørum kirke og ned til Søvangsskolen.

Du kan se ”Drabscheferne – De uopklarede sager” på Dplay eller senere på Kanal 5. Har du oplysninger i drabssagen, bedes du kontakte politiet på 1-1-4.

Sponsoreret indhold