Krimi4. april 2022

Forsvundet kvinde fundet begravet: - Livstid eller nålen

En 37-årig kvinde, der blev meldt savnet sidste søndag, er blevet fundet død og gravet ned i en lade. Ekskæresten er nu anholdt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/carli_dead.png
 Foto: Facebook

37-årige Cassie Carli blev meldt savnet sidste søndag, efter hun var taget hen for at hente sin 4-årige datter hos sin ekskæreste, som hun deler forældremyndigheden med.

Siden mødet er Cassie Carli ikke blevet set i live.

Lørdag blev hun så fundet død og begravet i en lade godt 480 kilometer væk fra, hvor hun sidst blev set, skriver The New York Post.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/carli_dead2.png

Marcus Spanevelo, der er ekskæreste til Cassie Carli, er blevet anholdt i forbindelse med efterforskningen af forsvindingen. Han mistænkes for at stå bag drabet. Foto: Politi

Cassie Carli var blevet gravet ned i en lade i byen Springville i Alabama, USA.

Sidste søndag var hun taget til Navarre Beach i Pensacola for at hente hendes 4-årige datter hos ekskæresten.

Ifølge Sheriff Bob Johnson kan hendes ekskæreste Marcus Spanevelo linkes til ejendommen, hvor hun blev fundet død, uden dog at uddybe yderligere.

Lige netop hendes ekskæreste er allerede anholdt i forbindelse med sagen, hvor han lige nu er sigtet for at have manipuleret med beviser og at have givet falske oplysninger til politiet i forbindelse med efterforskningen af Cassie Carlis forsvinding.

Der kan dog blive rejst yderligere sigtelser mod ekskæresten, når først liget af Cassie Carli er blevet obduceret mandag.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/carli_dead1.png

Cassie Carli var mor til 4-årige Saylor, der nu er i de sociale myndigheders varetægt, mens faren er fængslet for sin involvering i den 37-årige mors forsvinden. Foto: Politi

- LIVSTID ELLER NÅLEN

Marcus Spanevelo har ifølge politiet været alt andet end samarbejdsvillig.

- Han har på intet tidspunkt ønsket at samarbejde med os. Det er hans barns mor, og hun er forsvundet – og så vil han ikke samarbejde med os? Det siger meget i sig selv, udtalte Sheriff Bob Johnson på et pressemøde.

Politiet afhørte ekskæresten onsdag, og begyndte umiddelbart efter at overvåge ham, hvilket ledte til anholdelse fredag.

Her blev han blandt andet anholdt for at have skaffet sig af med Cassie Carlis mobiltelefon, og for at lyve overfor politiet flere gange.

- Jeg mener, at vi har en god sag. Enten kommer han (Marcus Spanevelo red.) til at bruge resten af hans liv i fængsel, ellers får han nålen, fortalte Sheriff Bob Johnson.

Sponsoreret indhold