Krimi4. november 2020

Fiskeforretning lukket ned: Så klamt var det

En ulovlig fiskeforretning er blevet lukket af Fødevarestyrelsens rejsehold
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fisk_0.jpg
 Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix

En ulovlig fiskeforretning i Skjern er blevet lukket ned af Fødevarestyrelsens rejsehold.

Det er sket, efter styrelsen har kunnet konstatere, at manden bag forretningen har drevet den fra sin private adresse, hvor forholdene i den grad ikke var i orden.

På et uanmeldt besøg kunne rejseholdet konstatere, at der manglede skadedyrssikring, ligesom køleskabe og frysere var beskidte.

Til gengæld gik der både katte og killinger løs blandt de fritlæggende fisk, som både var fersk og frosset.

Det kan måske afhjælpe mus og rotter, men er i sig selv et brud på fødevaresikkerheden.

Der var desuden skidt, blodrester, støv og spindelvæv over hele "forretningen".

grøn pickup

Fiskene er blevet solgt til kunder fra en grøn Toyota pick-up. Fiskeforretningens ejer har fortalte Fødevarestyrelsen, at han personligt vil kontakte sine kunder og fortælle, at de skal destruere de fisk, de har købt af ham.

Styrelsen har desuden destrueret lageret.

Ejeren har fået flere bøder for de "meget uhygiejniske" forhold. Han havde heller ikke noget fisketegn eller var registreret som erhvervsfisker.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen.

Sponsoreret indhold