Krimi22. december 2023

Fejl på køreledning forsinker tog på denne strækning

Der er indtil videre ingen tidshorisont for, hvornår togene kan køre som normalt
Togrejsende mellem Korsør og Nyborg må fredag formiddag væbne sig med tålmodighed.
Togrejsende mellem Korsør og Nyborg må fredag formiddag væbne sig med tålmodighed.
 Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

OPDATERET KL. 11:46: DSB og Banedanmark forventer, at togtrafikken over Storebælt kan genoptages i begge retninger omkring klokken 13.15.

----

DSB har udfordringer med at holde køreplanen på en af julens største rejsedage.
Det skyldes ikke mindst en køreledning, der er ude af drift på strækningen mellem Korsør og Nyborg.

Den defekte køreledning betyder, at der kun kan benyttes ét sport på strækningen, og at tog, der skal over Storebælt i hver sin retning, altså ikke kan passere hinanden.

DSB forventer, at det vil skabe forsinkelser, så længe man ikke kan benytte begge spor.

Hos Banedanmark, der står for drift og vedligehold af køreledningerne, har man indtil videre ingen tidshorisont for, hvornår fejlen kan være udbedret.

Sponsoreret indhold