Krimi26. april 2024

England sørger stadig: Hvem slog tv-vært Jill Dando ihjel?

Englands mest elskede tv-vært Jill Dando blev skudt ude foran sit eget hjem i dag for præcis 25 år siden. Et kvart århundrede senere er gerningsmanden stadig på fri fod.
Jill Dando, 37, var tidens hotteste og mest elskede tv-vært. Derfor sendte hendes brutale drab da også en bølge af chok og sorg indover England.
Jill Dando, 37, var tidens hotteste og mest elskede tv-vært. Derfor sendte hendes brutale drab da også en bølge af chok og sorg indover England.
 Foto: Netflix og Ritzau Scanpix (Neil Munns/Shutterstock/AP/Alan Davidson/BBC/NF-NF/Nils Jorgensen/Ian Jennings/Capital Pictures)

Hun var den ukronede dronning på tv-skærmene, og alle elskede og forgudede hende. Jill Dando var endda så elsket, at hun netop var blevet kåret til årets person i England. Men én person hadede den smilende BBC-vært, og hadet var så stort, at det 26. april 1999 endte fatalt. Her blev 37-årige Jill Dando skudt på klos hold i hovedet ude foran sit eget hjem.

I dag, 25 år senere, sørger England stadig over det meningsløse drab. Og ét spørgsmål nager stadig befolkningen: Hvem slog Jill ihjel?

Jill Dando
Jill Dando blev skudt ved sin hoveddør i Fulham. Først et kvarter senere opdagede en chokeret nabo, hvad der var sket, og politiet blev alarmeret. På det tidspunkt var morderen over alle bjerge.
 Foto: Netflix og Ritzau Scanpix (Neil Munns/Shutterstock/AP/Alan Davidson/BBC/NF-NF/Nils Jorgensen/Ian Jennings/Capital Pictures)

Skudt på klos hold

Jill Dando var på toppen af sin karriere, da det hele sluttede brat. Hun havde været vært på alle de store BBC-programmer, hun havde vundet priser for sin journalistik – og hun var netop blevet forlovet med kæresten Alan Farthing. Parret planlagde tilmed at holde deres kærlighedsfest allerede senere samme år.

26. april 1999 havde Jill Dando fri fra skærmen, og hun brugte dagen på at løbe ærinder. Klokken præcis 11:32 nåede hun sin hoveddør ved hjemmet i Fulham. Men desværre var hun ikke alene. I samme sekund trådte en gerningsmand frem og trykkede sin pistol ind i hendes tinding. Jill Dando sank sammen i en blodpøl, stadig med sine hovednøgler i hånden.

Jill Dando
Én af de mere sejlivede teorier lød, at Jill Dando blev myrdet af en professionel: Det ene dræbende skud og de stort set ikkeeksisterende beviser understøttede da også denne teori.
 Foto: Netflix og Ritzau Scanpix (Neil Munns/Shutterstock/AP/Alan Davidson/BBC/NF-NF/Nils Jorgensen/Ian Jennings/Capital Pictures)

Efterforskningen havde store udfordringer fra start. Selv om Jill Dando boede på en livlig vej, havde hverken naboer eller forbipasserende set noget.

Desuden var der kun ét spor at arbejde med: Kuglen der dræbte Jill Dando. Politiet satte dog alle kræfter ind, mens en hel befolkning sørgede.

Jill Dando
Fire måneder før sin død var Jill Dando blevet forlovet med sin kæreste Alan Farthing. Han var en yderst velanset gynækolog, der blandt andet tilså dronning Elizabeth og havde taget imod alle prinsesse Kates børn.
 Foto: Netflix og Ritzau Scanpix (Neil Munns/Shutterstock/AP/Alan Davidson/BBC/NF-NF/Nils Jorgensen/Ian Jennings/Capital Pictures)

Dronning i sorg

Jill Dandos død blev sammenlignet med prinsesse Dianas. Alle i England var i chok og sorg, og både premierminister Tony Blair og Englands dronning Elizabeth sendte kondolencer.

Imens efterforskede politiet intenst, for selv om der ikke var mange spor, var der adskillige teorier. Først gennemgik man Jill Dandos tidligere kærester. Der havde ikke været mange, og alle havde alibier.

Man undersøgte også en mand, der havde lavet tilnærmelse mod hende, og som var blevet vred, da hun afviste ham. Men han blev også fejet af bordet.

Jill Dando
Politiet undersøgte også al tilgængelig videomateriale. Denne video viser Jill Dando samme dag, som hun blev myrdet.
 Foto: Netflix og Ritzau Scanpix (Neil Munns/Shutterstock/AP/Alan Davidson/BBC/NF-NF/Nils Jorgensen/Ian Jennings/Capital Pictures)

Dømt og frikendt

Mange mente, at mordet måtte være bestilt – og ikke mindst udført af en professionel. Måske havde en kriminel bande hyret en lejemorder til at dræbe Jill Dando som hævn for hendes arbejde som kriminaljournalist og vært på det populære ”Crimewatch”-program.

Et fejlslagent røveri eller et tilfældigt drab var også teorier, der blev kastet i luften.

Jill Dando
Hundredvis af sørgende briter stod langs vejene for at sende den 37-årige tv-vært ud på sin sidste rejse. Jill Dando blev stedt til hvile ved siden af sin mor, der døde i 1986.
 Foto: Netflix og Ritzau Scanpix (Neil Munns/Shutterstock/AP/Alan Davidson/BBC/NF-NF/Nils Jorgensen/Ian Jennings/Capital Pictures)

Først i maj 2000 – efter 2.500 afhørte personer – mente politiet at have fat i den rigtige. Udadtil passede Barry George da også på beskrivelsen. Han boede tæt på Jill Dando, og han havde en fortid med at stalke kvinder og forgribe sig på dem.

Desuden fandt man hele 2.248 billeder af kvinder i hans hjem – og ikke mindst magasiner med Jill Dando på forsiden. Barry George påstod, at han ikke vidste, hvem Jill Dando var.

Jill Dando
2008 blev frikendt og renset for mistanke. Selv om han søgte erstatning for uretmæssig fængsling, blev sagen afvist på grund af manglende beviser. Ifølge retten var Barry George uskyldig, men altså ikke uskyldig nok.
 Foto: Netflix og Ritzau Scanpix (Neil Munns/Shutterstock/AP/Alan Davidson/BBC/NF-NF/Nils Jorgensen/Ian Jennings/Capital Pictures)

I juli 2001 blev han idømt livsvarigt fængsel for drabet. Det tungeste bevis var bittespor krudtrester, der blev fundet i hans lomme. Det måtte derfor være ham, der havde skudt Jill Dando i hovedet, lød argumentet.

Barry George nåede at afsone otte års fængsel, før han ganske overraskende blev frifundet i august 2008. En ny retssag havde fastslået, at mængden af krudtrester var alt for lille til at blive brugt som bevis.

Jill Dando
Jill Dando og Sir Michael Parkinson til den såkaldte BAFTA Award – præcis en uge før hun blev myrdet.
 Foto: Netflix og Ritzau Scanpix (Neil Munns/Shutterstock/AP/Alan Davidson/BBC/NF-NF/Nils Jorgensen/Ian Jennings/Capital Pictures)

Og derfor var politiet tilbage, hvor man begyndte: Uden at ane, hvem der slog tv-værten ihjel og hvorfor. Og sådan er det også i dag – et kvart århundrede senere.

Sponsoreret indhold