Krimi24. juli 2020

En mors mareridt: Jeg bærer dig for evigt

Maria mistede i sidste uge sin 20-årige datter, Nicoline, da hun på brutal vis blev dræbt.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nicoline_2.jpg
 (Foto: Privat)

Med ét blev 20-årige Nicoline frarøvet livet, og hendes mor, Maria, blev frarøvet sin ene datter.

Frarøvet det at opleve hende blive færdig som tømrer, blive endnu mere voksen eller se hende skabe sin egen familie.

Og den sorgramte mor er nu i stedet tvunget til at lægge sin datter i graven og sige sit sidste og alt for tidlige farvel.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nicoline.png
 (Foto: Privat)

Nicoline var en rigtig hestepige.
Det var hendes mor og søster også, og derfor var familien på grund af den fælles interesse meget tætte. (Foto: Privat)

- Jeg bar dig ni måneder i maven. For en tid bar jeg dig på armen, og jeg vil bære dig resten af mit liv i mit knuste hjerte.

Sådan lyder det fra moren til 20-årige Nicoline, der tirsdag blev fundet kvalt ihjel i en lejlighed på Københavnsvej i Køge.

Beskeden delte hun på den nu dræbte datters Facebook-profil natten til onsdag i sidste uge.

Skrev sammen hver dag

SE og HØR har talt med Nicolines mor, som har givet tilladelse til at referere hendes hjerteskærende ord fra midt i sorgen og dele billederne af hendes datter.

Maria var ifølge Ekstra Bladet sidst i kontakt med datteren aftenen forinden, hvor de to skrev om løst og fast.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nicoline_1.png
 (Foto: Mikael Rieck)

Hun havde en forkærlighed for dyr, men har nu givet sit sidste bløde kram. (Foto: Privat)

- Hun virkede glad, og det var helt normalt, at vi lige skrev sammen hver dag, fortæller moren til mediet.

Og mens Maria nu har sendt sin sidste sms til sin datter og gennemlever, hvad der er enhver forældres værste mareridt, er to unge mænd på 18 og 22 blevet varetægtsfængslet - den ene for drab og den anden for medvirken til drab på den 20-årige kvinde.

- Mit værste mareridt er i dag blevet til virkelighed, skrev Maria tirsdag aften, da nyheden om drabet på den unge kvinde lagde sig som en dyne af sorg over familien og sendte bølger af chok igennem landet.

Sponsoreret indhold