Krimi30. december 2021

Efter retssag: Hvilke kendte kan stå for skud?

Ghislaine Maxwell er kendt skyldig flere grove lovovertrædelser og står overfor en lang fængselsstraf. Men hvem kan ellers stå for skud?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega812157_009.jpg
 Foto: MEGA

Den tidligere jetsetter Ghislaine Maxwell står over for at ende sine dage bag tremmer.

Natten til torsdag blev hun kendt skyldig i at have groomet og manipuleret unge piger til milliardæren Jeffrey Epsteins seksuelle misbrug.

Daily Mail skriver, at hun lige nu muligvis overvejer, om hun vil nævne nogle navne på andre, der deltog i de store orgier i Epsteins palæer rundt om i verden.

60-årige Ghislaine Maxwell var i mange år kæreste med milliardæren Jeffrey Epstein, og det var her, at hun sørgede for at skaffe de unge piger.

I alt blev hun kendt skyldig i fem ud af seks anklagepunkter og står ifølge flere amerikanske medier til en dom på op til 65 års fængsel.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega812157_001.jpg

Ghislaine Maxwell og Jeffrey Epstein ombord på et af hans privatfly. Foto: MEGA

Men de amerikanske domstole fungerer anderledes end de danske. Og man få en betydelig strafnedsættelse, hvis man begynder at synge for anklager og nævne navne på andre, der har været indblandet i sagen.

Netop i denne sag har mange af ofrene fortalt, hvordan de blev seksuelt udnyttet af flere kendte og prominente mænd.

Den tidligere tv-vært Piers Morgan skriver på Twitter, at Maxwell måske går efter en lavere straf og "og synger som en lille kanariefugl".

Abigail Disney, der er instruktør og barnebarn til Walt Disney, skriver:

'Ghislaine, hvis du vil have en form for syndsforladelse, så håber jeg, at du vil nævne nogle navne, fordi de fu**ers har kunne gemme sig alt for længe'.

Den nu afdøde milliardær Jeffrey Epstein begik selvmord i 2019, da han blev anholdt.

Flere gange har nogle af de unge kvindelige ofre nævnt blandt andre prins Andrew, Donald Trump, Bill Clinton.

Alle har nægtet at have haft noget med Maxwells og Epsteins udnyttelse af piger at gøre.

Artiklen fortsætter under billederne...

https://imgix.seoghoer.dk/mega560447_001_1.jpg

Jeffrey Epstein, Ghislaine Maxwell og prins Andrew til prinsesse Beatrice bryllup i England. Foto: MEGA

https://imgix.seoghoer.dk/mega749684_001_0.jpg

Her besøger Epstein og Maxwell præsiden Bill Clinton i det Hvide Hus. Under retssagen kom det frem, at Bill Clinton har fløjet over 20 gange på Jeffrey Epsteins privatfly og været med på ferier. Foto: MEGA

Lige nu forsøger statsadvokaten at åbne en sag mod prins Andrew, der officielt har fået frataget de fleste af hans titler, efter det kom frem, at han var involveret i sagen.

Tirsdag besluttede en dommer i New York, at et gammelt forlig mellem prinsen og Virginia Roberts fra 2009, nu skal frem i lyset.

Sponsoreret indhold