Krimi1. juli 2021

Dykker finder 90 år gammel flaskepost på bunden af sø

En dykker gjorde tidligere på måneden et vildt fund, mens hun plaskede rundt i vandet i Michigan
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-07-01_kl._09.51.06.png
 Foto: Privat/Jennifer Dowker

Jennifer Dowker fandt noget af en skat, da hun dykkede i Michigan tidligere denne måned.

En lille, grøn flaske med et krøllet stykke papir lå nemlig lige der på bunden af Cheboygan Søen.

  • - Jeg tænkte: En flaskepost? Sejt!, siger den 45-årige kvinde.

  • Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-07-01_kl._09.51.15.png

Jennifer tager turitst med ud og dykker på skibsvrag Foto: Privat/Jennifer Dowker

Hun kaldte derfor på sin kollega, som kom og hjalp hende.

  • - Rob tog den ødelagte korkprop ud af flasken med sin kniv og hældte vandet ud, og så fiskede vi nænsomt brevet ud. Det var vådt, og vi var meget overraskede over, at vi faktisk kunne læse det.

”Vil personen, der finder denne flaske, aflevere det til George Morrow, Cheboygan, Michigan, og fortælle at den er blevet fundet?”.

Brevet var dateret november 1926.

Jennifer Dowker, som ejer et turistfirma, fortæller the Post, at hun med det samme skrev om flasken på sin Facebook-profil i håbet om at finde nogen, der kendte George.

”Se lige hvad jeg fandt, da jeg vaskede vinduer og cruisede rundt med fisk. Er der nogen Morrows, der kender George, der kunne have skrevet det her i cirka 1926”.

”SEJESTE nat at dykke NOGENSINDE”, skrev hun videre.

Næste morgen var opslaget gået viralt. Og en hjælpsom fremmed person ved navn René Szatkowski fandt frem til Georges datter, Michele Primeu.

Det skriver Washington Post.

  • - Du kender mig ikke, og det her er måske virkelig mærkeligt, men der er mennesker, der leder efter dig på internettet, sagde hun, da hun ringede til datteren.

Det viste sig, at George havde sendt beskeden lige omkring sin 18-års fødselsdag.

  • - Min far blev født i november, og jeg kan lige forestille mig, at han på sin 18-års fødselsdag gik ned til søen og smed flasken i, fortælle datteren.

George døde i 1995. Selvom Dowker gerne ville have returneret beskeden til Georges pårørende, insisterede datteren på, at det skulle blive hos personen, der fandt den.

  • - Ville det ikke være fedt, hvis Jenn kunne beholde det på sit kontor, så alle der kommer ind, kan se det. Det er en måde, hvorpå min far kan leve videre. Tanken om det, kan jeg virkelig godt lide.

Sponsoreret indhold