Krimi17. april 2024

Aflysninger på stribe: Togbusser indsat

DSB skriver onsdag eftermiddag, at de har aflyst flere togafgange, som erstattes med busser

Hvis du skal mellem Tinglev og Sønderborg onsdag eftermiddag, skal du nok væbne dig med større tålmodighed end normalvis.

En nedrevet køreledning ved Gråsten har nemlig aflyst togene på stribe.

Det skriver DSB på deres hjemmeside.

Banedanmark er igang med at arbejde på problemet, men forventer ikke at kunne køre togene mellem Tinglev og Sønderborg før tidligst klokken 15.00.

DSB har indtil da indsat togbusser, som passagererne vil blive transporteret i.

Foreløbigt er planen, at togbusserne vil køre fra Tinglev klokken 13.00 og 15.00.

Hvis man skal rejse på strækningen kan man med fordel tjekke Rejseplanen.dk.

Sponsoreret indhold