Krimi2. september 2019

7-årig dreng druknet - søster savnes: Monsteret er gået i land

Orkanen Dorian er nu gået i land på Bahamas og har allerede forvoldt katastrofale skader. En 7-årig dreng meldes druknet, mens hans søster savnes. Man frygter dog, at der vil komme endnu flere ofre i de følgende dage, hvor orkanen også ventes at gå i land i Florida og andre delstater i USA

Det er en af de voldsomste orkaner, der nogensinde har ramt – og den har allerede krævet sit første offer.

Lokale medier skriver således, at en blot 7-årig dreng er druknet, efter orkanen Dorian ramte øgruppen Bahamas sent søndag aften med ødelæggende kraft.

Drengens søster savnes også.

Det skriver lokale medier ifølge Daily Mail.

Fakta

Dorian er den fjerde storm, der er blevet navngivet i 2019-sæsonen for orkaner. Sæsonen løber fra 1. juni til 30. november.

Lavtrykket, der endte med at vokse sig til at blive Dorian, blev dannet 23. august. To dage senere blev den oprustet til en tropisk storm, og 28. august blev den kategoriseret som en orkan.

Orkaner har typisk middelvindhastigheder over 32,6 m/s (120 km/t). Det svarer til vindstyrke 12 på Beaufort-skalaen.

Tropiske orkaner inddeles efter styrke på en skala fra 1 til 5 efter Saffir-Simpson-skalaen. Dorian er lige nu en kategori 5-orkan.

Orkanen Dorian blev søndag opgraderet til en kategori fem-orkan. Det er den højeste niveau for orkaner, og Dorian vil derfor være i stand til at – og formentlig også – forvolde ”katastrofal skade” og mange dødsfald.

7-årige Lachino Mcintosh blev det første offer for orkanen, da han druknede nær familiens hjem i Abaco.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/lille_dreng_0.jpg

Lille Lachino blev det første offer for orkanen Dorian. Foto: Privat

Den unge dreng druknede i de stigende vandmasser, mens hans familie forsøgte at søge ly. Hans søster, hvis navn og alder ikke er kendt, meldes savnet.

Den enorme orkan har også oversvømmet flere lufthavne på Bahamas, mens der er målt vindstød på op mod 320 kilometer i timen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-09-02_kl._12.11.03.png

Orkanen Dorian vokser i styrke. Foto: MEGA

Kort før klokken 19 dansk tid gik orkanen i land på Bahamas.

Den har nu kurs mod den amerikanske delstat Florida, og man forventer, at den stadig har katastrofal styrke og vindstød, når den går i land i Florida sent mandag eller tidligt tirsdag.

Herefter kommer turen så formentlig til delstaterne Georgia, South Carolina og North Carolina.

Tidligere søndag erklærede North Carolina undtagelsestilstand som følge af orkanen.

Desuden er flere af delstaterne i gang med at evakuere store grupper mennesker.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-09-01_kl._14.33.30.png
 (Foto: National Hurricane CEnter)

Dorian er den mest voldsomme storm, der har ramt USA og Bahamas i år. Foto: MEGA

I South Carolina regner man med, at omkring 830.000 mennesker forlader deres hjem i blandt andet Beaufort og Charleston.

Desuden er i omegnen af 200.000 beordret evakueret fra de områder i Georgia, der ligger ud til Atlanterhavet.

Orkanen Dorian er den kraftigste storm registreret på Jorden i år.

Sponsoreret indhold