Krimi21. januar 2022

11-årig reddet af fars kram i flystyrt: Nu fortæller hun selv

En 11-årig pige var den eneste overlevende efter et tragisk flystyrt, fordi hun blev "bjørnekrammet" af sin far, mens flyet styrtet mod jorden. Nu fortæller hun om den skæbnesvangre dag.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

For familien Perdue vil 13. november altid stå som en ubærlig tragedie - men også et sandt mirakel.

Den dag skulle 11-årige Laney fra Michigan sammen med sin far flyve de omkring 20 minutter til Beacer Island i det nordlige Lake Michigan.

Stedet er hendes yndlingssted, og hun skulle den dag se en ven, mens faren skulle på jagt med noget familie.

Men dagen endte slet ikke som planlagt.

- Jeg glædede mig så meget, siger Laney til People.

Sammen med sin far sagde Laney farvel til sin mor, Christie, søster og hendes tvillingebrødre på to år. Et øjeblik, som Christie aldrig glemmer.

- Han gav mig det her store kram. Han slap mig i et øjeblik, og så klemte han mig virkelig hårdt igen, fortæller 39-årige Christie.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-11-16_kl._08.51.53.jpeg

Laney og hendes far. Foto: Privat

- Mike var kendt for sine bjørnekram.

Bare et par timer senere skulle hans kendte "bjørnekram" ende med at redde hans datteres liv.

- Det sidste jeg husker er, at min far giver mig, det hårdeste kram nogensinde. Jeg lever på grund af ham, siger hun til People.

Knap fem kilometer fra landing - klokken 13.47 - styrtede flyet. Mike, 35-årige Kate Leese og hendes mand 37-årige Adam Kendall og piloten William Julian blev alle dræbt på stedet.

Men på mirakuløsvis havde Laney kun 11 brækkede knogler og skader ved hendes læbe og mund.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/pige_i_flystyrt.jpeg

Laney kæmpede sig op af kørestolen og op på krykkerne. Foto: Privat

Redningspersonalet, der hev hende ud af flyvraget er sikre på, at det var farens kærlige handling, der reddede Laney.

Da Christie hastede hen for at se sin datter, var hun i tvivl om den unge pige havde overlevet.

- Jeg tog hendes hånd og trykkede min, fortæller Christie, som hurtigt blev klar over, at den 11-årige pige ikke vidste, at faren var omkommet.

- Jeg var sådan "hey mor, hvor er far?". Jeg var helt forvirret, fordi jeg vidste slet ikke, at der var sket et flystyrt. Det var skræmmende.

Senere den aften fortalte Christie datteren den hjerteskærende nyhed.

Midt i hendes sorg og genoptræning vidste Laney, hvordan hun ville ære sin far: Hun ville gå til hans begravelse.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/screenshot_2022-01-20_at_07.56.26.png

Hele familien samlet. Foto: Privat

Da hun havde fået operation på sin kæbe og fod, flyttede hun fra sin kørestol til et par krykker. Og den 11. december haltede hun bag sin fars kiste.

Laney og hendes familie vil altid huske Mike, som var ejendomsmægler, som den bedste "pigefar", som fejrede alle de små øjeblikke.

- Han vågnede hver dag og sagde: "I er så smukke. I er helt specielle", fortæller Laney.

Derhjemme husker familien nu at mindes og ære Mike. De skriver små minder ned om ham i en bog, som de har i køkkenet. Og de har allerede planlagt en tur til Beaver Island

- For år tilbage sagde han "lov mig, hvis der sker noget med mig, så tager du stadig børnene med til øen."

- Det er den største tragedie og den største glæde. Vi mistede Mike, men vi fik lov at beholde Laney.

- Jeg er så ked af det, men jeg ved, at far ville ønske, at vi var okay. Han ville ønske for, at vi levede, siger den 11-årige pige.

Sponsoreret indhold