Kongelige4. marts 2021

TV3 viser omdiskuteret interview med Meghan og Harry

TV3 vil mandag aften vise det meget omtalte og ikke mindst omdiskuterede interview ”CBS presents Oprah with Meghan and Harry”
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er et af de mest ventede interviews længe.

Det er allerede blevet døbt ”forbudt”, ”udleverende” og ”kontroversielt” – og man både formoder og forventer, at de to hovedpersoner – Meghan og Harry – kommer til at fortælle den sande historie om deres exit fra det britiske kongehus.

Og nu kommer det længe ventede interview ”CBS presents Oprah with Meghan and Harry” så på dansk tv.

Allerede mandag aften, 8. marts, vil TV3 således vise Oprah Winfrey-interviewet.

I det skelsættende og ærlige interview vil Meghan både fortælle om livet som royal, sit ægteskab, sit moderskab og sit filantropiske arbejde.

Hun vil desuden også være ærlig om, hvordan hun har håndteret livet under intenst offentligt pres.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/oprah_winfrey_interview.jpg
 (Foto: TV3)

Interviewet med Harry og Meghan bliver nu vist på dansk tv. Foto: Harpo Productions/Joe Pugliese

Senere i interviewet dukker prins Harry også op, og han vil blandt andet sætte ord på parrets opsigtsvækkende beslutning om at flytte fra England til USA.

Interviewet vil blive vist 8. marts klokken 21:00 på TV3 og efterfølgende på Viafree.

De seneste dage er der blevet delt små klip fra det kommende interview. I et af de seneste spørger Oprah Winfrey:

- Hvordan har du det med, at hoffet hører dig fortælle sandheden i dag?.

- Jeg ved ikke, hvordan de kan forvente andet efter så lang tid, at vi stadig bare ville være stille, hvis "the Firm" spillede en aktiv rolle omkring at fremstille vedvarende usandheder om os, lyder det fra 39-årige Markle.

- Hvis det betyder, at vi kommer til at miste noget, jeg mener... Vi har allerede mistet meget.

Sponsoreret indhold