Kongelige20. oktober 2023

Se de eksklusive videoer og billeder fra prins Christians fødselsdagsfest

Selvom fotografering blev frabedt, fik flere af gæsterne sneget telefonen frem under prins Christians fødselsdagsfest, og meget tyder da også på, at reglerne ikke var så strenge som vi andre troede
Da Benjamin Hav overraskede gæsterne til prins Christians fødselsdag, hev et par af gæsterne telefonen frem. De billeder og video kan du se i denne artikel.
Da Benjamin Hav overraskede gæsterne til prins Christians fødselsdag, hev et par af gæsterne telefonen frem. De billeder og video kan du se i denne artikel.
 Foto: Hanne Juul & Cecilia Fiehn-Markussen

LÆS OGSÅ: Surpriseparty for prins Christian: Festede natten lang med vennerne efter galla

- Fotografering under arrangementet frabedes.

Sådan lød det på invitationen til prins Christians 18-års fødselsdagsfest på Christiansborgs Slot.

Men når man inviterer 18-årige fra hele landet til bal på slottet, ville det være naivt at tro, at alle ville lade telefonen være i lommen hele aftenen.

Sådan har det heller ikke været, hvilket blandt andet er til at se på diverse sociale medier.

Og selvom nogle har set sig sure på de unge mennesker som har tilladt sig at filme eller fotografere den historiske aften, så virker det til, at reglerne ikke var så stramme.

Det skriver netop Cecilia Fiehn-Markussen, hvis billeder SE og HØR har fået lov til at bringe i galleriet herunder.

Prins Christians fødselsdagsfest indefra

- Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg kun tog telefonen frem da alle de kongelige ikke var til stede på Christiansborgs Slot mere.

Cecilia fortæller desuden, at hun tog telefonen frem, da andre i selskabet også gjorde det, ligesom hun var blevet spurgt af en journalist fra et andet medie, om hun kunne tage nogle billeder bag om festen.

På billederne til koncerten kan man da også se, at der bliver filmet med en enkelt telefon foran Cecilia.

Hun fortæller også, at de til gallataflet ikke fik yderligere beskeder omkring brug af mobiltelefonen. Hofmarskallatet sagde undervejs heller ikke noget til de unge som hev telefonen frem.

En af de andre gæster som også forevigede øjeblikket var 23-årige Simone Pehrson.

På TikTok har hun delt en video fra dagen, hvor man 45 sekunder inde får et videoglimt af koncerten med Benjamin Hav - SE og HØR har set videoen, men den er sidenhen blevet slettet.

Gallataflet på Christiansborgs Slot var også noget helt specielt for Simone Pehrson, da hun blev en af de 15-20 særligt udvalgte gæster, som fik dronning Margrethe holdt audiens for.

Hele den oplevelse har hun fortalt om til SE og HØR, og det kan du læse meget mere om her.

På TikTok florerer der også flere videoer inde fra slottet efter festen er forbi.

Her er det også til at se, at festen i den grad er stilnet af, da et par af de 18-årige gæster flittigt bruger de få minutter inden afgang til at optage en god TikTok.

Isabella Munkholm understreger også i kommentarsporet til TikToken, at festen altså var forbi og kongefamilien var gået, da de filmede TikToken.

Samtidig "gik hoffet bare rundt om os og grinte", da de udnyttede muligheden for at filme en god TikTok.

Sponsoreret indhold